Data fra din online billetløsning kan skabe reel værdi i din markedsføring
Hvis du er vant til at kigge på rapporter og statistik fra dit billetsystem, ved du også, at det samler en brugbar data til dig. Når du skal markedsføre din forretning, får du ofte mest ud af din indsats og dine penge, hvis du baserer den på data. Og det er lige hér, magien mellem din online billetløsning, Amero Attraction, og marketing automation platformen Heyloyalty sker. For når du har en værdifuld datakilde blandt de værktøjer, du bruger i hverdagen, har du også noget brugbart at bygge din marketingindsats på.
Integrationen til Heyloyalty gør, at du kan bruge din data fra Amero Attraction til følgende:
- Følge op på et køb af billetter
- Minde dine medlemmer om, hvornår det er tid til en fornyelse af årskortet
- Sende forslag til andre oplevelser og events baseret på gæstens tidligere køb og interesser
- Sælge andre produkter, der komplimenterer det, gæsten tidligere har købt
Sammenhængen mellem data og markedsføring
Integrationen mellem din online billetløsning og Heyloyalty giver værdi for dig, når du sælger billetter online til eksempelvis et museum, et event på din attraktion eller en gæst køber et medlemskab såsom årskort til attraktionen. Her fodres dit online billetsystem med gæstens data, og det er den data, der synkroniseres automatisk mellem Amero Attraction og Heyloyalty.
Accepten af lagringen og overførslen af data mellem systemerne accepteres i forretningsbetingelserne. Godkender gæsten ligeledes, at du som virksomhed må sende vedkommende indhold til markedsføringsformål, bliver brugen af din data i Heyloyalty rigtig interessant for dig at arbejde med.
Personlige mails
Så snart data er overført fra din online billetløsning til Heyloyalty, kan du begynde at bruge den i de e-mails, du sender til dine gæster og medlemmer. Det, at du kan følge op på køb, foreslå andre produkter/events af interesse og dermed give gæsten en ekstra god oplevelse, kaldes målrettet og personaliseret markedsføring. Du vil endda kunne trække gæstens navn med ind i den mail, du vil sende, så det føles som om, at mailen er skrevet personligt til vedkommende.
Når du laver dine mails, kan du arbejde med segmentering på forskellige niveauer: Helt enkelt på et køb eller interesse for et event. Tilføje flere lag ved at filtrere på de gæster, der har købt entrebillet, men ikke årskort for nyligt. Du kan også bruge data på de tidsintervaller, gæsterne køber billetter til, til at sende reminders før og opfølgende mails efter besøget.
Lav målrettet markedsføring uden manuelle overførsler af data
Det betyder altså, at du kan ramme dine gæster og medlemmer der, hvor de er i deres købsrejse, når du har data, der kan fortælle dig det. Og det sker altsammen automatisk, når du har en integration mellem dit billetsystem og Heyloyalty platformen. Her overføres data om selve medlemmets eller gæstens køb og handlinger fra din online billetløsning. Slut med at gætte dig til, hvordan du kan nå dine gæster og medlemmer, og slut med at overføre data manuelt. Resultatet: En lettere hverdag og en skærpet marketingindsats.
Hvordan får du integrationen?
Integrationen laves af Heyloyalty og sker gennem en forbindelse mellem Heyloyalty og din online billetløsning, Amero Attraction. Selve integrationen er et tilkøb og kræver, at du har oprettet et abonnement hos Heyloyalty. Kontakt Heyloyalty, og forhør dig om priser og omfang.



