VisitData - tilgængelig og værdiskabende data
VisitData er dansk turismes fælles dataplatform. Målet for VisitData er at gøre data tilgængelig og værdiskabende for turismevirksomheder i hele Danmark.
For data kan give ny viden om gæsternes adfærd, så du kan udvikle og skabe merværdi for din forretning på et mere databaseret grundlag.
Viden om turisternes forbrugsmønster, hvor de kommer fra, hvornår, de har booket og hvad der påvirker dem er væsentlige for at udvikle og styrke både den enkelte virksomhed – og turismebranchen som helhed.
Du får overblik og benchmark
VisitData samler data flere kilder og kobler med både offentlige data og aggregerede data fra kommercielle aktører som fx VISA, Nets og teleselskaber. Alle data samles og præsenteres på én samlet brugerflade – et dashboard. Det giver både et hurtigt overblik over din egen forretning, men også et benchmark, så du kan måle din performance i forhold til kolleger i branchen.
Ambitionen med dataplatformen at øge dansk turismes konkurrenceevne og gøre det muligt at sikre en bæredygtig vækst på et grundlag af ny databaseret viden om turisterne. Med bedre data får du bedre grundlag for at træffe de rette forretningsmæssige beslutninger i din virksomhed – lige fra planlægning af åbningstider, vareudbud, personaledækning, markedsføring og fremtidige investeringer.
Eksempel på dashboard
Herunder kan du se et eksempel et VisitData-dashboard målrettet attraktioner. Her får du let overblik over din omsætning fordelt på forskellige indtægtskilder, demografiske data, nationalitet/hjemkommune samt indblik i sammenhængen mellem din omsætning/besøgstal og vejrdata (regn, sol, vind).
Med teledata kan du aflæse antallet af gæster i en bestemt geografi.
Adgang til overnatningstal og bookingdata giver dig indsigt i gæstestrømmen på
destinationen.
VisitData har ligeledes dashboards målrettet detail, hoteller, feriehuse, camping, events m.v.
Samspil mellem POS og VisitData
VisitData tilbyder redskaber, som kan give indsigt gæstestrømmen på destinationen, bl.a. relationen mellem antal overnatninger, nationalitet og attraktionernes besøgstal.
Hører du til en af ovenstående kategorier, kan der være betydningsfuld værdi i at integrere dit POS-system til VisitData, så dataplatformen automatisk kan indhente data fra FlexPOS Kassesystemet. VisitData indhenter derudover data fra forskellige andre kilder, herunder teledata og transaktionsdata, der kan øge din indsigt i gæsternes adfærd.
Du får adgang til relevante benchmarks, så du kan måle din egen performance i forhold til andre attraktioner. For attraktioner med online billetsalg giver integrationen mellem VisitData og kassesystemet mulighed for at følge billetsalget dagligt i forhold til benchmark. Dette skaber indsigt i billetsalgets præstation i forhold til et benchmark baseret på geografisk placering.
Dashboards kan tilpasses efter forretningens behov, f.eks. for at optimere online eller fysisk salg. Dette inkluderer eksempelvis indblik i billetsalgets præstation og planlægning af kampagner, samt detaljerede diagrammer over omsætning fordelt ud på billetsalg, butik, caféer og lignende fra kassesystemet.
*OBS: For adgang til VisitData, kontakt dit destinationsselskab. Først herefter kan kassesystemet integreres til platformen.
Fordele ved VisitData
Med en integration mellem dit kassesystem og VisitDatas dataplatform, får du en lang række fordele, som kan hjælpe dig med at optimere hele din forretning/turistattraktion. Herunder:
- Overblik - tilpasset visning ud fra relevans
- Overskuelige og brugervenlige dashboards
- Indblik i fordeling af omsætning og varesalg
- Indblik i, hvor gæsterne kommer fra
- Overskuelige periodiske sammenligninger
- Geografisk benchmarking
- Dybdegående indsigt i hele din attraktionsforretning
- Adgang til teledata, som giver unikt indblik i adfærdsmønstre
- Effektmåling af kampagner