Effektiviser din forretning med en alt-i-en-fragtplatform
Webshipper er en fragt- og logistikplatform, hvori du kan samle ordrer fra dit kassesystem eller webshop, og herefter automatiseres alle dine forhenværende manuelle processer i forbindelse med forsendelsen.
Med modulet ‘Ship from Store’ på dit Amero kassesystem, kan du med hjælp fra Webshipper effektivisere din forretning og optimere kundeoplevelsen for dine kunder.
Sådan snakker Webshipper sammen med dit kassesystem
Ship from Store fra Amero muliggør forsendelse af varer direkte fra butikkens centrallager og til kundens hjemmeadresse. På denne måde kan du undgå, at dine kunder går forgæves efter udsolgte varer i butikken. Hvis kunden ønsker 10 stk. af en given vare, men du kun har 4 stk. på lager i butikken, kan du altså dele ordren op, så de resterende 6 stk. sendes til kundens hjemmeadresse – direkte fra dit Amero kassesystem.
Når du laver en ordre gennem dit kassesystem, vil alle ordreinformationer fra dit system automatisk blive overført til Webshipper, som derefter sørger for bestilling af fragt. På få sekunder vil systemet så udskrive fragtlabels til dig, og du behøver derfor ikke at tænke på andet, end at sende pakken afsted.
Webshipper kan integrere til en bred vifte af systemer, herunder bl.a. e-commerce-platforme, ERP og WMS, som du kan læse meget mere om hos Webshipper.
Med Ship from Store-løsningen og en integration til Webshipper på dit Amero kassesystem, kan du undgå at have et stort varelager i din fysiske forretning. Vores kunde GEjSER har valgt netop denne løsning for at effektivisere arbejdsgangen.
Effektiviser ordrebehandling i din webshop
At håndtere ordrer fra din webshop kan være en længere, manuel proces, der kræver tid, du kan bruge bedre et andet sted i din forretning. Webshipper kan blive din bedste ven, hvis du ønsker at optimere ordre- og forsendelsesflowet i din forretning.
Med en integration til Webshipper kan du forbinde din webshop til over 60 forskellige transportører, der sender pakker til hele verdenen, og derved effektivisere dit ordre- og forsendelsesflow. Du får ganske enkelt adgang til en alt-i-en-platform, som sparer dig for tid og manuelle processer i forbindelse med ordrebehandling.