Kassesystem med kundeklub, der skaber loyale kunder
Loyale kunder er en god forretning. Opret et kundekartotek på kassen, opdel kunderne i grupper og lav særrabatter. Byg ovenpå kassesystemets indbyggede funktioner med en kundeklub gennem SMSKlub med bonuspoint og mulighed for at kommunikere med kunder på SMS og e-mail.
Brug dine kundedata klogt
Kundekartotek, grupper, rabatter og købshistorik er en del af en POS-løsning fra Amero. Tilføj kunden på salget og saml al data og historik. Lav særaftaler og -rabatter til specifikke kundegrupper, som automatisk kommer på salget.
Udvidet kundeklub og bonuspoint
Med en kundeklub gennem SMSklub kan dine kunder optjene bonuspoint, når de handler. Pointene kan bruges som betaling – saldoen står direkte på kassen, og data synkroniseres automatisk gennem en stærk integration. Kommunikér med dine kunder via SMS og skab en loyal kundebase, som kommer tilbage igen og igen.
Integrationer fjerner dobbeltarbejde
Kundeklub, webshop og økonomi forbindes til kassesystemet med vores integrationer til bl.a. SMSklub, e-conomic og Shopify. Du slipper for at dobbeltregistrere eller flytte lister manuelt mellem systemer. For både dig og dine kunder føles det som én samlet løsning – ét stærkt brand.
Kundedata direkte i dit kassesystem
Kundekartoteket ligger i din POS-løsning, ikke i et regneark eller et ikke-integreret system. Fra kassesystemet styrer du kundegrupper, priser og kampagner, og du kan se, hvad hver enkelt kunde har købt.
Kundekartotek
Opret kunden på kassen med navn, mobil og fødselsdag. Købshistorikken samler sig selv, og du kan søge kunden frem på sekunder.
Kundekort
Fysisk kort med stregkode eller magnetstribe – eller bare mobilnummeret. Én kunde kan have flere kort, også på tværs af kæden.
Grupper og priser
Del kunderne i grupper med egne rabatter, aftalepriser eller markup. Rabatten gives automatisk, når kunden lægges på salget.
Kampagner til grupper
Kør kampagner, der kun gælder bestemte kundegrupper. De aktiveres og lukker automatisk på de datoer, du sætter.
Kundeklub med i POS-løsningen
MATHstore tilvalgte kundeklubben gennem SMSKlub, så de kan kommunikere med kunderne på SMS og e-mail – og kunderne optjener bonus, de kan bruge på næste køb.
“Det er et rigtigt godt produkt til at ramme forbrugeren direkte i lommen.” – Mads Thorhauge, indehaver af MATHstore
Udvidet kundeklub i samarbejde med SMSKlub
Kundeklubben udviklet med SMSKlub er et tilvalg, du kan bygge ovenpå kassesystemet og det kundekartotek, du allerede har der. Med kundeklubben fra SMSKlub får du mest muligt ud af dine data og skaber loyale kunder, som gavner din forretning og dit brand.
Bonus og stempelkort
Kunderne optjener bonus i point eller kroner – du bestemmer satsen. Du kan holde bestemte varer eller perioder uden for optjeningen, og bonussen kan have en udløbsdato.
Automatiske SMS'er og kampagner
Fødselsdagsbeskeder sendes helt automatisk. Det samme gør påmindelser til kunder, der har bonus, de ikke har brugt. Du kan sende til alle eller specifikt til dem, der mangler ét stempel. Send SMS'er på mærkedage eller efter et køb – fx med gode tips til vedligehold.
Segmentering på købsdata
Du kan sende til kunder ud fra, hvad de faktisk har købt, og hvor tit de handler. Følg op med en SMS til dem, der ikke åbnede nyhedsbrevet, eller del medlemmerne op på privat og erhverv.
Kundekort i wallet
Kunderne kan have medlemskortet i wallet, så der ikke skal endnu et plastikkort i pungen. Klubben virker også helt uden – så er kundens telefonnummer også hendes medlemsnummer.
Følger med på webshoppen
Bonussen følger kunden online. Medlemmet accepterer medlemskabet i webshoppen og bruger samme mobilnummer – så kan point både optjenes og bruges, uanset hvor købet sker.
Få en pris på POS med kundeklub
Udfyld formularen her eller kontakt os på salg@amero.dk eller +45 77 34 34 80 (tast 2 for salg).
Spørgsmål om kundeklub og kundedata
Hvad følger med kassesystemet?
Kundekartotek, kundegrupper, rabatter, kampagner og kundekort er en del af FlexPOS. Bonuspoint, SMS-kampagner og kundekort i wallet hører til kundeklubben gennem SMSklub, som er et tilvalg.
Er en kundeklub ikke kun for store kæder?
Nej. En kundeklub virker bedst i forretninger, hvor kunderne kender dig. Har du 300 faste kunder, er de langt billigere at få tilbage end 300 nye – og de handler for mere.
Hvor svært er det at komme i gang?
Vi sætter integrationen op for dig, og du bliver guidet gennem klubbens egen opsætning. Ekspedienterne skal kun lære én ting: at spørge kunden om mobilnummeret.
Gider kunderne overhovedet melde sig til?
De fleste siger ja, når de får noget for det. Tilmeldingen tager få sekunder på kassen, og du kan sætte systemet op, så ekspedienten altid husker at spørge.
Hvad kræver det af mine kunders data?
Kunden giver samtykke til SMS og mail ved oprettelsen, og hun kan altid melde sig fra igen.
Virker bonussen også i min webshop?
Ja. Medlemmet skal acceptere medlemskabet i webshoppen og bruge samme mobilnummer. Så kan bonussen både optjenes og bruges begge steder.
Kan vi bruge det til årskort og medlemskaber?
Ja. Med medlemsmodulet sælger du årskort eller sæsonkort i stedet for entré, og kortet valideres ved indgangen. Det er især relevant for museer og attraktioner – læs mere på Amero Attraction.
Hvad koster en kundeklub?
Kundeklubben er et tilvalg oven på kassesystemet, og prisen afhænger af antal butikker og hvilke moduler du skal have. Kontakt vores salgsteam på salg@amero.dk eller 77 34 34 80, så regner vi på det med dig.