Kassesystem og lagerstyring – samlet ét sted
Forbind kassesystemet med dit lager og få automatisk synkronisering af lagerbeholdning – på tværs af kasse, webshop og flere butikker. Lagerstyringen kan tilpasses behovene i din forretning og dækker alt fra daglig beholdning og statusoptælling til indkøbsordrer, varemodtagelse og fuld ERP-integration. Tilvælg FlexGO, vores komplette, håndholdte lagerstyringssystem.
Saml lagerstyring og POS ét sted
Hos Amero samler vi din forretning, så du ikke skal jonglere mellem separate systemer og lave dobbeltarbejde. Lagerstyringen hænger direkte sammen med kassen, webshoppen og dit økonomisystem. Sælger du en vare ét sted, opdateres beholdningen alle steder. Kører du allerede lager i et ERP, forbinder vi til det – uden at ændre dine arbejdsgange.
Fra optælling til indkøbsordrer
Lagerstyring rummer alt fra automatisk lagersynkronisering - og justering til statusoptælling med dødvareliste, varemodtagelse, genbestillingsliste, indkøbsordrer (e-mail, FTP og EDI) og vareflyt mellem lokationer. Alt styret fra BackOffice eller direkte fra FlexGO på lageret.
Lagerstyring tilpasset din forretning
Vælg mellem vores to pakker og ram netop det niveau, som matcher behovene i din forretning. Starter giver dig komplet overblik over ét lager. Pro tilføjer indkøb, flere lokationer og logistik. Vi kan også altid lave en custom løsning sammen, hvis pakkerne ikke passer til dig.
Komplet overblik over dit lager
FlexPOS holder styr på dit lager helt automatisk — på kassen, webshoppen og på tværs af flere butikker. Fra basal sync af lagerbeholdningen til indkøbsordrer via EDI til komplet ERP-integration.
Lageret stemmer altid
Beholdningen opdateres automatisk ved salg, retur og varemodtagelse – også på webshoppen. Spær for negativt lager, så du aldrig sælger en vare to gange. Ved statusoptælling finder systemet selv varer, der mangler, og vores dødvareliste giver dig automatisk overblik over svind.
Fra smart genbestilling til EDI
Genbestillingslisten fortæller, hvad du skal bestille hjem baseret på beholdning og salgsdata. Opret ordren i BackOffice eller på kassen, send via e-mail eller FTP, eller importér direkte fra leverandørens filer i CSV/TXT. Har din leverandør EDI, kan ordrer sendes og modtages elektronisk.
Modtag eller opret varer på sekunder
Scan leverancer ind med FlexGO, så lageret opdateres — selv uden en tilknyttet ordre. Kollegaen i en anden butik får automatisk besked. Nye produkter oprettes i BackOffice, hvor varianter genereres automatisk.
Ét overblik for alle lokationer
Se lagerstatus for alle butikker på kassen og i BackOffice. Flyt varer mellem lokationer med samme arbejdsgang som en leverandørbestilling. Indkøbsordrer oprettes og modtages per lokation, så du altid ved hvad der er bestilt og modtaget.
Ét lager på tværs af tre lokationer
Da HAVS åbnede sin anden butik og lancerede en webshop, skulle alle tre dele ét lager. To fysiske lokationer og onlinesalg – samlet med FlexPOS.
“Vi havde et stort ønske om lagerstyring ét samlet sted, så begge vores salgssteder kunne snakke sammen. Før havde vi intet lagerstyringssystem, så det er en klar opgradering, og det gør de daglige arbejdsgange meget nemmere for os.”
– Kasper Poulsen, E-commerce Manager, HAVS
Lagerstying lige ved hånden
FlexGO er Ameros mobile lagerstyringssystem, som du kan scanne varer, modtage leverancer, foretage statusoptælling og flytte varer mellem butikker direkte fra enheden med, selv uden WiFi. Et værktøj, som gør dine arbejdsgange langt smartere. FlexGO koster fra 99,- / md.
Statusoptælling
Scan og tæl varerne på lageret, og FlexGO matcher dem mod produktdatabasen. Systemet genererer automatisk en dødvareliste over varer, der ikke blev scannet men har lagersaldo. Så fanger du automatisk svind og fejl med det samme.
Varemodtagelse
Tag imod én eller flere varer ad gangen – FlexGO viser variantdetaljer under scanning, så du ved præcis, hvad du modtager. Tilknyt stregkoder og opret nye produkter og varianter direkte i FlexGO. Varemodtagelse bliver hurtigere, nemmere og med færre fejl.
Vareflytning
Opret en flytningsordre direkte fra FlexGO. Scan varerne, vælg destinationsbutik, og lageret opdateres i begge ender. Der printes automatisk en følgeseddel med stregkoder, så modtagerbutikken kan scanne varerne ind ved ankomst.
Få en pris på POS med lagerstyring
Udfyld formularen her, ring til os på 77 34 34 80 (tast 2) eller skriv til salg@amero.dk.
Få svar på dine spørgsmål om lagerstyring
Opdateres lageret automatisk ved salg?
Ja. Beholdningen justeres ved hvert salg, retur og varemodtagelse — i kassen, på webshoppen og i BackOffice.
Hvad er en dødvareliste?
Når du kører statusoptælling, finder systemet automatisk varer der har lagersaldo men ikke blev scannet. Listen giver dig overblik over svind og fejlregistreringer — så dit lager stemmer med virkeligheden.
Kan jeg modtage varer uden en forudgående ordre?
Ja. Straksmodtagelse gør det muligt at scanne en leverance direkte ind. Lageret opdateres med det samme.
Hvad er FlexGO?
FlexGO er en mobil, håndholdt lagerscanner til statusoptælling, varemodtagelse, produktopslag og vareflytning — og den virker også uden wifi. Fra 99 kr./md.
Virker lagerstyringen med min webshop?
Ja. FlexPOS synkroniserer lagerbeholdning med Shopify, WooCommerce, DanDomain og flere. Sælger du en vare i butikken, trækkes den automatisk fra webshoppen.
Kan jeg styre lager på tværs af flere butikker?
Ja, med Pro-pakken. Du ser lagerstatus for alle lokationer i BackOffice og på kassen, og kan flytte varer mellem butikker direkte i systemet.
Hvad hvis jeg allerede har et lagersystem?
Vi kan forbinde til dit lagersystem og vise beholdningen fra dit eksisterende system direkte på kassen – uden at du skifter eller ændrer arbejdsgange. Bruger du Business Central, tilbyder vi fuld tovejs-synkronisering.
Kan jeg importere mit eksisterende varekatalog?
Ja. Du kan masseimportere varer fra en fil og masseredigere priser, beskrivelser og kategorier direkte i BackOffice. Indkøbsordrer kan også importeres fra leverandørfiler i CSV- eller TXT-format.
Hvad koster lagerstyring?
Starter koster 199 kr./md. og Pro koster 399 kr./md. Det koster dertil 100 kr./md. pr. ekstra butik. FlexGO starter fra 99 kr./md. Custom-løsninger prissættes ved aftale med os.
Dertil kommer udgifter til hardware, selve kassesystemet og evt. ekstra integrationer og moduler.