Et komplet POS kassesystem til autobranchen
I autobranchen, hvor arbejdet ofte kræver beskidte fingre og skarpt fokus, kan den rigtige POS-løsning gøre en verden til forskel. Kassesystemer fra Amero gør mere end blot at håndtere transaktioner – det er en ekstra hjælpende hånd, som sikrer, at hidtil manuelle processer kan automatiseres.
En standardløsning inkluderer et touch-baseret FlexPOS kasseapparat, en brugerdefineret pakke af funktioner og robust hardware, der kan modstå selv de travleste dage. Med vores fleksible system kan du let integrere det i din hverdag, så du kan fokusere på kunderne – uden at bekymre dig om det administrative.
FlexPOS kasseapparatet
FlexPOS-systemet er udviklet med henblik på at være så brugervenligt som muligt. FlexPOS er lavet, så det understøtter forretningen, og det udvikles løbende, så softwaren holder sig på forkant med tiden.
Ejer du f.eks. et værksted, vil du opleve en række fordele, som bl.a. mulighed for relevante integrationer til bl.a. økonomisystemet, der muliggør et nemt overblik over fakturaer, kreditsalg og meget mere.
FlexPOS BackOffice
Med et kasseapparat fra Amero følger FlexPOS BackOffice. BackOffice er et specialudviklet, online administrationsprogram, hvor du nemt og hurtigt kan styre mange dele af virksomhedens drift, såsom produkter, kampagner og priser.
I BackOffice kan du blandt andet tilføje genveje og knapper på dit kassesystem, som f.eks. gør det muligt at indtaste et dækskifte eller tilføje en genvej ved køb af 2 liter olie.
Slip af med håndskrevne regninger, og skab mere tid til forretningen
Med en integration mellem økonomi- og kassesystemet, vil du opleve, at administrative opgaver lettes. Det betyder, at alle oplysninger trækkes fra kassen og direkte over i dit økonomisystem og omvendt.
F.eks. kan du med kundenummer og/eller fakturanummer hente fakturaen ned på kassesystemet, hvortil du kan vælge, om kunden skal betale hele beløbet, eller om beløbet skal deles op i delbetalinger. På den måde kan kunderne betale deres fakturaer, foretage kredit- eller kontantkøb, hvilket så automatisk opgøres i økonomisystemet.
Funktioner der frigiver tid til din passion
Vores kassesystem har en lang række funktioner, som er med til at sikre en gnidningsfri dagligdag. Her er et udvalg, der kan være relevant for dig i autobranchen.
Betalinger og kvitteringer
Tag imod kontanter, kreditkort, MobilePay og andre betalingsmidler på nemmeste vis, og mød dine kunder i deres betalingspræferencer.
Automatisk bogføring
Systemet kan automatisk overføre fakturaer og dagsopgørelser til dit økonomisystem. Det er også med til at sikre korrekt bogføring hver gang.
FTZplus integration
Dit FTZplus varelager kan integreres med dit kassesystem, så du nemt kan indtaste varer og lave din faktura, som sendes til dit økonomisystem.
Kreditsalg
Tilbyder du dine kunder kredit, så de betaler regningen senere, kan du gøre det på kasseapparatet.
Betal fakturaer
Du kan betale fakturaer i dit økonomisystem direkte i kassesystemet. Dette registreres automatisk i dit økonomisystem.
Rapporter
Du kan trække rapporter over samlet salg, lagerbevægelser, kundelister og andet, der giver mening for dig at få et dybdegående overblik over.
Integration mellem kassesystemet og FTZplus
Med integrationen mellem dit kassesystem og FTZplus får du mulighed for at få et overblik over dit vare- og kundekartotek, tidsregistrering og meget mere. Systemet integreres med dit økonomisystem, så manuelle processer automatiseres.
Kassesystemet trækker alle oplysningerne i økonomisystemet, således at kunderne kan betale deres fakturaer og foretage kredit- eller kontantkøb direkte på kassen, uden at bruge tid på manuelt at oprette en faktura i økonomisystemet.
Integrationen til e-conomic
Charlotte fra revisionshuset Grant Thornton fortæller i videoen, hvordan integrationen mellem kassesystemet og økonomisystemet e-conomic har gjort en forskel for hende som bogholder og hendes kunder. Integrationens automatisering sparer hende ca. 2 timer om ugen på bogføring, idet hun skal blot kontrollere at integrationen kører, og om kassen stemmer.