Golf Shop Korsør er en lokal golfbutik ved Korsør Golf Klub med personlig service og kunden i fokus. Her finder golfspillerne tøj, sko, bolde, vogne og udstyr, og de kan få gratis fitting, før de køber nyt golfudstyr. Indehaver Tina Munck kender sit sortiment og sine kunder ud og ind. Det samme gjaldt ikke for hendes kortbetalinger, som var svære at få indblik i.
Med Amero Pay kan hun se det hele selv: hvad kunderne har betalt med kort, hvad gebyret er, og hvad der bliver udbetalt til kontoen. Og fordi kortbetalingerne afstemmes automatisk, og opgørelsen sendes direkte til e-conomic, sparer hun også tid.
Tina har fået overblik over sine kortbetalinger
For Tina har kortbetalingerne altid virket. Kunderne kunne betale, og pengene blev udbetalt. Men beløbet på kontoen var ét tal, og salget i butikken var et andet. Hvad der lå imellem, kunne hun ikke altid gennemskue, så hun sendte det hele videre til revisoren, som sørgede for at afstemme kortbetalingerne manuelt.
I dag er det nemt for Tina selv at følge med. Hun åbner BackOffice og ser, hvad der er solgt på kort, hvad der er gået til gebyr, og hvad der er udbetalt til kontoen.

Tina ved præcis, hvad hun betaler
Indløsningsgebyret på kortbetalingerne var en post, Tina ikke kunne se. Det blev trukket, inden pengene nåede kontoen, og udbetalingerne kom ind på kontoen på forskellige tidspunkter alt efter korttype. At holde styr på de forskellige adviseringer, hvad der var blevet udbetalt, og hvad gebyret havde været, var en tidskrævende og uoverskuelig opgave.
Nu står gebyret sammen med betalingerne, og Tina kan se det, hver gang hun kigger. Det har ændret hendes syn på aftalen.

De manuelle opgaver forsvinder
Hver dag sluttede på samme måde i Golf Shop Korsør. Terminalen skulle lukkes og tallene skulle holdes op mod hinanden. En lille opgave – men den kom hver eneste dag. Den rutine er slut. Betalingerne ligger i Amero Pay, og Tina kan følge dem dag for dag, time for time, når det passer hende.

Automatisk afstemning sparer tid for Tina og revisoren
Før fik revisoren det hele i én bunke og skulle selv finde rundt i det. Nu udbetales pengene samlet med gebyret trukket fra, og i Amero Pay kan Tina se, hvilke kort og betalinger beløbet dækker. Der er styr på, at butikken har fået de rigtige penge, før revisoren overhovedet kigger på det.

Tina har ro i maven
For Tina er den største ved at få Amero Pay, at hun føler sig tryg. Når betalinger, gebyrer og udbetalinger står samlet ét sted, kan Tina med det samme se, at tallene passer. Det overraskede hende, hvor let det var.
Opstår der alligevel et spørgsmål, ringer hun til Ameros dygtige supportteam. Det gør hun, uanset om det handler om kassesystemet eller om kortbetalingerne. Hun skal ikke først finde ud af, hvilken leverandør hun skal ringe til, og i gennemsnit har hun en dansktalende supporter i røret inden for 15 sekunder.
