Hos Amero følger vi altid med i, hvad der rører sig i detailbranchen, og hvordan udviklingen påvirker vores marked og vores kunder. Vi vil gerne videreformidle den viden, så du er sikret interessante nyheder fra detailbranchen, set med en butiks øjne. Amero finder frem til de nyheder, som du som butiksejer eller butiksmedarbejder kunne have mere interesse i. Det kan være håndgribelige råd og gode tricks, samt udviklingen og tendenser i detailmarkedet.
Juli måned har været en stille tid på mange af de gængse medier, der skriver om detailhandlen. Selvom vi holder øjne og ører åbne, så har det kun resulteret i to interessante emner, som vi mener, at I som kunder kunne have gavn af at læse.
God læselyst!
NR. 1: Få tre hurtige tips, som øger dit salg
Hos Amero er vi fan af Leon Birdi. Det skyldes helt enkelt, at manden gang på gang deler ud af helt enkle tips til at øge salget i butikkerne (og alle andre steder). Enkeltheden i disse tips gør dem utroligt nemme at implementere uden at bruge en krone. Men det er bare pokkers ofte at folk glemmer dem, selvom de måske allerede kender dem. Kort listet er Leons tre tips:
TIP #1 – Svar hurtigt (servicetempo kan betyde forskellen)
TIP #2 – Hold fast (lad ikke kunden smutte bare fordi du mangler varen på dit lager)
TIP #3 – Vær energisk! (vis lidt entusiasme og sæt dig i kundens sted)
Riv to minutter ud af din kalender, klik på nedenstående link og læs. Måske det kan hjælpe på din bundlinje.
Læs mere her: Tre korte tips der booster dit salg…
NR. 2: Sådan håndterer du konflikter med kunder i din butik
Det er altid interessant at kigge på hvordan du og dine ansatte takler eventuelle udfordringer med kunder. Har man lavet fejl må man nogle gange bøde økonomisk. Andre gange kan man slippe nemmere med god service, hvilket virkelig giver muligheden for at vise, hvad man dur til, og hvorfor en kunde netop skal komme igen.
Som udgangspunkt vil det jo være bedst helt at forebygge konflikter, men nogle gange kan det bare ikke undgås. HK er kommet med 4 bud på, hvorfor konflikterne opstår. Måske kan du genkende nogle af situationerne fra din egen butik. Men mere interessant… HK kommer med løsningsforslag på alle fire situationer og samtidig giver de deres bud på 10 gode råd til, hvordan du takler konflikter bedst muligt generelt, når de først er opstået.
Det kan måske ikke løse alt, men det kan måske give dig nogle ideer til at håndtere dårlige situation på en god måde.
Læs mere på HKs hjemmeside: Sådan tackler du konflikter med kunder