Hvis du har begået dig en smule i det store marked af kassesystemer, er du måske stødt på ordet ”POS” et par gange. Er du i tvivl om, hvad ordet POS egentlig betyder? Fortvivl ej – vi giver dig svaret her!
Hvad betyder POS?
POS står for Point Of Sale, som kan oversættes til ”salgsstedet”, altså det sted dine varer i forretningen bliver betalt.
Man kan derfor med andre ord sige, at POS er et andet ord for dit kassesystem i forretningen. Et kassesystem har stor betydning for hele forretningens effektivitet og kundeservice. Har man et godt POS (point of sale) system, så har man også et godt fundament for at have en god og indbringende forretning.
Hvad består et POS system af?
Grundlæggende består et POS system af en kasse (touchskærmen), samt en bonprinter og pengeskuffe. Dertil kan man vælge mange forskellige funktioner, såsom økonomisystem, webshop eller en kundeklub.
Når du skal ud og vælge dit nye POS system, er der selvfølgelig mange spørgsmål der kan dukke op: ”Har systemet alle de funktioner, jeg har behov for?”, ”kan kassesystemet arbejde sammen med mit økonomisystem?”, ”har jeg behov for lagerfunktion?”, ”hvilken betalingsterminal skal jeg vælge?” – disse er blot nogle af de spørgsmål, der kan melde sig på banen, når man skal investere i et nyt POS system.
Hvilke behov har din forretning?
Når du skal vælge et kassesystem, handler det først og fremmest om at få klarlagt, hvilke behov du har i din forretning – en tøjbutik har ikke de samme behov, som en café eksempelvis har.
Har du en tøjforretning, vil det helt sikkert være relevant at snakke om behovet for en kundeklub eller print af labels og byttemærker, har du en restaurant har du måske mere behov for køkkenprint eller bordstyring, og har du en attraktion er det funktioner som (online) billetter, medlemsmodul og besøgsstatistikker, der kan være vigtige for dig.
Det rigtige system fra start
Hos Amero gør vi alt for, at du kan få den bedste rådgivning og vejledning ift. lige netop dine behov. Derfor tør vi også godt at sige, hvis vi kan se, at vi ikke har mulighed for at levere den bedste løsning for dig og dine behov. Vi har i dag aktive kassesystemer fordelt over hele Danmark, Norge, Færøerne og Tyskland, og vi ved, hvordan vi skaber størst værdi for dig.
Et POS kassesystem skal gerne kunne holde i lang tid, og derfor skal du have det rigtige fra starten af. Derfor leverer vi også branchens bedste softwaresystem, FlexPOS, til kassesystemet. FlexPOS’ kassesoftware er kendt på tværs af brancher og bruges af virksomheder i hele Danmark. Softwaren er kendt for at være super brugervenlig og samtidig spare medarbejderen for en masse manuelt arbejde. Amero er derfor certificeret FlexPOS partner, hvilket er din garanti for den bedste service.
Prisen på et POS system kan variere meget alt efter dine behov. Derfor kan vi heller ikke nævne en konkret eller standard pris, da vi tilpasser vores løsninger til den enkelte kunde. Prisen på kassesystemet vil afhænge af dine behov ift. tilbehør og eventuelle integrationer. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil forhøre dig om en pris og vi kan altid give dig et uforpligtende tilbud!
Vi håber, du nu er blevet klogere på hvad et POS kassesystem er, og hvordan vi hos Amero kan hjælpe dig og din forretning.