Hos Amero kommer vi rundt til mange forskellige butikker i hele landet. Fælles for dem alle er vigtigheden af den gode kundeoplevelse. En af de butikker er Clara H i Risskov.

Clara H er en livsstilsbutik til kvinder. Her sælges tøj, smykker, boliginteriør og blomster. Uanset hvor du kigger hen, bugner butikken af lækre sager.

På siden her kan du læse mere om, hvilke fordele løsningen fra Amero har bidraget med til forretningen:

  • Glade og tilfredse kunder – betaling uden bøvl
  • Der spares tid, som kan bruges på kunden i stedet
  • God og hurtig support gør hverdagen nemmere

Glade og tilfredse kunder er det vigtigste

Når man besøger butikken, er du fra det sekund du træder ind i butikken ikke i tvivl om, at god kundeservice er det vigtigste for Bettina og hendes ansatte. Faktisk vægter de god kundeservice så højt, at de i 2021 er nomineret til prisen for den absolut bedste service i Aarhus ved “Aarhus hylder prisen”.

En af de ting, Bettina og hendes ansatte udpeger som en af grundene til, at de har mulighed for at udøve så god kundeservice, er at de sparer tid med deres nye kassesystem fra Amero.

Men en anden ting, Clara H også har fået med deres nye kassesystem, er hurtig hjælp, hvis der opstår problemer med kassen. Bettina forklarer selv ….

Hvis vi har problemer med kassen, så ringer vi bare, og det er mega godt. Da vi fik kassen, havde vi en udfordring, men det blev løst på en rigtig god måde med god dialog på telefonen. Og så tager de telefonen, når man ringer og hvis de ikke lige ved det, ringer de tilbage med det samme. Det synes jeg er en rigtig stor fordel.

MobilePay er vejen frem

En anden helt bestemt service Clara H tilbyder er muligheden for at købe blomster udenfor åbningstiden.

Vi kender alle til det med at stå og mangle et par blomster efter lukketid. Men hos Clara H har de fundet løsningen. Butikken har nemlig etableret, som Bettina selv beskriver det, et blomster-Mekka ude foran.

Bettina
Indehaver, Clara H
Vi har det fede koncept, som alle elsker i Risskov, og det er, at vi har MobilePay. Det vil sige, at vi har blomster stående ude foran butikken, og så kan man bare tage blomsterne derude. De står derude 24/7, så mangler du blomster en mandag aften kl. 20, står de derude og det fungerer megagodt.

Det at have blomster eller andre varer tilgængelige døgnet rundt med Mobilepay er en unik mulighed for at yde en ekstra service til dine kunder. Selvom man kunne frygte at blomsterne ville forsvinde uden betaling, oplever Clara H ingen svind, og generelt er folk gode til at hjælpe, hvis der mangler noget.

Røde blomsterbuketter
skilt med mobilepay nummer hos Clara H
Blomsterbuketter ude foran butik

Med Amero har vi fået det vi manglede før

Under vores besøg i Clara H, understreger Bettina flere gange, at det er vigtigt for hende at have tid til kunderne. En af de ting, der har gjort at hun har fået mere tid til kunderne, er at hun har fået et brugervenligt og logisk kassesystem med fine funktioner, som hun har manglet. Bettina forklarer selv:

Ved vores skifte til Amero, har vi fået nogle funktioner vi manglede ved vores tidligere leverandør. Vi manglede blandt andet det med lige at kunne printe et byttemærke, parkere en bon, finde stregkoder og søge efter en vare. Det er sådan nogle små hverdagsting, vi førhen skulle bruge lang tid på.

Udover et brugervenligt og logisk kassesystem, har Clara H også en webshop integration til deres kasse. På den måde er Bettina altid sikker på at lageret stemmer – uanset om varerne sælges på webshoppen eller butikken på Nordre Strandvej.

Amero hænger sammen med vores webshop system, og det fungerer også rigtig godt. Både med kassen og vores lagerstyring på det. En af de største værdier er at det fungerer og lageret stemmer. Vi er altid sikre på, at vi ikke sælger en vare på webshoppen, vi ikke har i butikken. Det sparer os for dårlig service og derfor er vi rigtig glade for at vores webshop og kassesystem snakker sammen.