Driver I en genbrugsbutik, har I sikkert allerede mærket det: der kommer flere kunder, og de ser anderledes ud end for få år siden. Det, der engang var en niche, er blevet en reel del af dansk detailhandel. Endda med væksttal, som resten af branchen kan misunde.
Her i artiklen kigger vi på tallene bag væksten, hvem de nye kunder er, og hvad det betyder for forretningen.
4 hurtige facts
1. Danskerne købte 12,8% flere brugte varer i Q2 2026 end året før – detailhandlen generelt steg 3,3% (DST, juli 2026).
2. Gensalgsplatformen Vinted er nu blandt de fem mest brugte shoppingplatforme i Danmark – og landede på andenpladsen i Q3–Q4 2025, kun overgået af Zalando (DI e-commerce tracker 2025).
3. 73% af danskerne købte genbrugstøj i 2024 (DBA).
4. Det globale marked for brugt tøj forventes at nå 393 mia. USD i 2030 (ThredUp Resale Report 2026).
En branche, der er blevet detailhandel
Genbrug er ikke længere en niche. Ifølge Danmarks Statistik købte danskerne 12,8% flere brugte varer i andet kvartal 2026 sammenlignet med samme periode året før, mens detailhandlen generelt voksede 3,3%. Røde Kors Genbrug slog igen omsætningsrekord i 2025, og i 2024 var der over 1.150 genbrugsbutikker i Danmark. Det er en stigning på 50% over 10 år.
Online vokser det endnu hurtigere. Ifølge Dansk Industris e-commerce tracker for 2025 er gensalgsplatformen Vinted nu blandt de fem mest brugte shoppingplatforme i Danmark med ca. 2% markedsandel – og resale vokser hurtigere end det øvrige onlinemarked. Globalt forventes markedet for brugt tøj at nå 393 mia. USD i 2030 ifølge ThredUps Resale Report 2026.

Hvem er de nye kunder?
Det mest interessante er ikke væksten i sig selv. Det er, hvem der driver den.
I 2024 havde 73% af danskerne købt brugt det seneste år – et rekordtal ifølge DBA Genbrugsindekset 2024. Stigningen er kommet fra alle aldersgrupper, men de unge fører an: 93% af de 16–30-årige handlede brugt i 2024, mod 67% af de 61–75-årige. Og 71% af de unge har købt genbrugstøj inden for det seneste år – mod 26% af den ældste generation.
Motivationen er også anderledes. De ældre generationer donerer og køber af tradition og humanitære grunde. De unge handler bevidst: miljøhensyn, jagten på unikke fund, adgang til kvalitetsmærker til en anden pris. Genbrug er gået fra at være et tilvalg af nødvendighed til et tilvalg af holdning.
For jer, der driver butikkerne, betyder det, at kundeprofilen er bredere end nogensinde. Og at forventningerne til oplevelsen – fra sortiment til betaling til lageroverblik – følger med.
Hvad betyder det for forretningen?
Når kundegruppen ændrer sig, ændrer kravene sig. Yngre kunder forventer kortbetaling, hurtig ekspedition og en oplevelse, der matcher det, de kender fra andre butikker. Flere af de store aktører har allerede koblet webshop til den fysiske butik, og det mønster breder sig til mindre butikker. Og med væksten følger behovet for bedre lageroverblik – hvad kommer ind, hvad går ud, hvad samler støv.
Et kassesystem, der kender branchen
Hos Amero leverer vi kassesystem til en stor del af de danske genbrugsbutikker, herunder Blå Kors, der driver 53 genbrugsbutikker med 2.300 frivillige på Ameros løsning med bogføring direkte i Business Central. Vi kender de udfordringer, der er unikke for jer – fra håndtering af store mængder varer uden stregkoder til frivillige medarbejdere, der nemt skal kunne betjene kassen.
Vores løsning er bygget til at vokse med jer: fra én kasse til flere lokationer, fra ren fysisk butik til webshop koblet til kassen. Og med integrationer til økonomisystemer som e-conomic og Business Central sidder bogføringen altid lige i skabet.
Har I brug for at udbygge jeres løsning – eller er I nysgerrige på, hvad der er muligt – så ring hjertens gerne. Vi kigger gerne på det sammen. Kontakt os på 77 34 34 80 (tast 2) eller skriv til salg@amero.dk.