Åh-åh … Deadline for at aflevere årsregnskabet for 2024 nærmer sig med hastige skridt. Følger dit regnskabsår det almindelige kalenderår, betyder det nemlig, at du, med de 6 måneders frist for at aflevere dit årsregnskab efter endt regnskabsår, skal aflevere det senest d. 30. juni. Og det er jo lige om lidt! Har du styr på det? Eller ser du ind i en masse uoverskueligt, manuelt arbejde? Sådan behøver det ikke være. Med en integration mellem din POS og dit økonomisystem gør du livet meget lettere for dig selv og din revisor.
En hjælpende hånd fra dit kassesystem
Har du et kassesystem fra Amero, er hjælpen nær. Hvad har et kassesystem med årsregnskabet at gøre? Mere end du tror – og bedst af alt er, at det kan spare dig og din revisor for en stor del af det manuelle arbejde. Selvom dit kassesystem ikke kan lave årsregnskabet for dig, er det en belejlig hjælp i processen.
Hvordan kommer vi til om lidt. Først skal vi kigge på, hvad et årsregnskab skal indeholde. Som minimum skal dit årsregnskab indeholde en resultatopgørelse, en balance og eventuelle noter. For at kunne lave de opgørelser og rapporter har du brug for en masse forskellige data – lige fra transaktioner og momsopgørelser til kontospecifikationer og aktiver.
Automatisk overførsel af data mellem systemer
Den data kan komme mange steder fra. Når du har samlet den, sender du den sandsynligvis til din revisor eller bogfører, som laver årsregnskabet for dig. Men det kan hurtigt blive en meget manuel proces at indsamle og indtaste dataen, hvis ikke dine systemer taler sammen og hjælper dig med de processer.
Dit kassesystem indeholder nemlig en del af de informationer, du skal bruge til årsregnskabet. Dem kan du selvfølgelig trække ud manuelt og bruge en masse tid på at indtaste i dit økonomisystem – eller give din revisor grå hår, mens han eller hun bruger mange arbejdstimer på tastearbejdet.
Fordele ved integration mellem POS og økonomisystem
Har du derimod en integration til eksempelvis e-conomic, Dinero eller Business Central, overfører din POS automatisk kasserapporter og salg til dit økonomisystem, som du så kan bogføre med få klik. Væk er det manuelle arbejde, og du sparer penge, når overførslen af data kun tager få minutter frem for flere timer. Som en bonus minimerer du menneskelige fejl og kommer skridtet nærmere at aflevere et korrekt årsregnskab.
Se videoen, og få et indblik i integrationen mellem økonomisystem og POS.
Dit kassesystem udgør altså et af dine centrale datagrundlag for at dokumentere og bogføre din virksomheds omsætning korrekt – og det kan være kilde til andre nødvendige informationer såsom lageropgørelser. Når du bogfører med hjælp fra integrationen mellem din POS og dit økonomisystem, overholder du samtidig lovgivningen om digital bogføring. Bliv klogere på den lovgivning hos Virksomhedsguiden.
- Spar tid, du kan bruge på det sjove i din forretning
- Reducer manuelt arbejde for både dig og din revisor - hele året og ikke kun, når der skal laves årsregnskab
- Undgå ærgerlige fejl ved manuelle indtastninger
- Spar penge på revisorregningen
- Overhold lovgivningen om digital bogføring
Lyder det fristende at minimere manuelt arbejde, bogføre korrekt og spare tid og penge på revisorarbejde? Det er hverken dyrt eller tidskrævende at få en integration mellem din POS og dit økonomisystem. Vi er klar til at hjælpe dig med at gøre årsregnskabet lidt lettere.