Hos Amero bestræber vi os altid på at udvikle de bedste løsninger med henblik på vores kunders behov. Vi har stor forståelse for, at hver forretning er sin egen og dermed også har individuelle behov. Derfor er vi ekstra stolte over at samarbejde med Københavns første ubemandede LetKøb 24/7 om selvbetjening.
Konceptet for den ubemandede butik på Frederiksberg er en selvbetjeningsoplevelse, hvilket betyder, at kunderne kan tilgå butikken døgnet rundt via brug af QR-kode, NemID eller MitID ved indgangen. Herefter handler kunderne sine varer og betaler med betalingskort eller mobiltelefon, inden de igen forlader butikken.
Med selvbetjeningsløsningen reduceres personaleomkostninger, og den ubemandede butik kan dermed konkurrere på pris med de resterende butikker i nærområdet.
Selvbetjening er frihed - og kommet for at blive
Flere brancher har de seneste år udviklet en stigende interesse for selvbetjeningsløsninger. Vi tror på, at selvbetjening giver frihed til forbrugeren – og det er kommet for at blive. Der er en lang række fordele ved at implementere en selvbetjeningskasse;
- Øget kundetilfredshed ved at minimere kø i butikker
- Kunden finder værdi i at have kontrol over egen købsoplevelse
- Mulighed for udvidede åbningstider
- Reducering af personaleomkostninger
Nemt at betjene og betale
Indehaver og købmand, Christian Wenzzel, kan se en klar fordel ved brug af selvbetjeningsløsningen. Han har fået leveret en selvbetjeningskasse med indbygget scanner og bonprinter samt FlexPOS kassesoftware. Systemet er nemt og intuitivt for kunderne at betjene på touchskærm, uanset niveauet af IT-kendskab.
Vigtigt for LetKøb 24/7 var det ligeledes, at selvbetjeningsløsningen skulle indeholde en ukompliceret betalingsløsning. Derfor valgte det lille supermarked både at tilbyde betalingskort og Mobilepay-betaling ved kassen.
Forbrugeren scanner blot betalingskortet på den integrerede betalingsterminal, som via en holder er monteret på selvbetjeningskassen.
Med MobilePay Point of Sale-løsningen kan kunden blot vælge at scanne en QR-kode ved kassen og swipe ‘’Send penge’’. Dermed kan man bruge sin telefon, som mange oftest har lige ved hånden.
Integration til e-conomic
Hos den ubemandede LetKøb 24/7 har vi sørget for at lave en integration til e-conomic, hvilket sikrer, at selvbetjeningskassen og økonomisystem spiller sammen.
Integrationen hjælper butikken med at gøre bogføring lidt nemmere – blandt andet ved at sende dagens salg automatisk til e-conomic.
Samtidig er det muligt i FlexPOS BackOffice at følge salget løbende, så Christian Wenzzel kan se, hvor meget der bliver solgt, uden at han er i butikken.