I denne artikel vil IT-supporter Kristoffer vise tre forskellige gratis rapporter i BackOffice, som du kan bruge til at skabe et fyldestgørende overblik over din forretning, dine salg og din lagerværdi – og i sidste ende skabe meget mere værdi i din forretning. God fornøjelse!
Bruttoavanche pr. salg
I videoen herunder kan du få et indblik i rapporten ”Bruttoavanche pr. salg” i BackOffice.
Denne rapport kan du med fordele anvende, hvis du vil have et fyldestgørende overblik over den faktiske fortjeneste på de forskellige varer i din forretning. Ud fra de individuelle varers kostpris og salgspris, giver rapporten et indblik i, hvad forretningen over en given periode har tjent på de enkelte varer.
I rapporten fremgår produktnumre, produktnavne, stregkoder, antal, og generelle priser, så du er sikret alle de informationer, der kunne være relevante for dig.
Rapporten kan justeres i datoer, så det står dig frit for at udvælge de perioder, du vil have oversigten over.
Lagerværdi pr. dato
Rapporten ”Lagerværdi pr. dato” kan bruges i forbindelse med statusoptælling i forretningen, såfremt lagermodulet er slået til.
Ved at gøre brug af denne rapport, har du mulighed for hurtigt at danne dig en fyldestgørende oversigt over, hvad den forventede lagerbeholdning i butikken er, før du påbegynder din statusoptælling, for at få den faktiske lagerværdi.
Rapporten giver et overblik over produkter, produktnumre, navn, brand, farve, størrelse, kostpris og antal varer på lager. Ud fra hvert produkt er der ligeledes angivet værdi, hvilket er en sammenlægning af produktets kostpris og antal på lager.
Ud fra denne rapport kan du både få et overblik over, hvor meget værdi du har på lager af de individuelle varer, samt et total overblik over den faktiske værdi af hele lageret.
Også denne rapport kan tilpasses efter perioder, hvis du er interesseret i at få oplyst lagerværdien for specifikke perioder.
Salg pr. visningsgruppe
Denne rapport kan anvendes til både at få et overblik over, hvilke visningsgruppe der sælger bedst i din forretning, samt hvilke produkter i hver visningsgruppe, der sælger bedst.
I rapporten inddeles produkter i visningsgrupper, som afhænger af, hvordan du har valgt at kategorisere dine individuelle produkter. De forskellige visningsgrupper kan eksempelvis være bukser, smykker, bluser og undertøj, hvis du driver en tøjforretning. I hver visningsgruppe vises produktnavne og antal solgte varer samt antal returneringer for hvert enkelte produkt.
Du har mulighed for også at udvælge specifikke visningsgrupper eller udelukke visningsgrupper, hvis du ikke finder dem relevante. På denne måde kan du altså vælge, hvilke informationer du vil lave en rapport over, så rapporten bliver så relevant som muligt for dig.