Vi ved alle, at der er stor konkurrence om kunderne på Black Friday og hele julen igennem, og du vil sikkert gerne være klar til konkurrencen og skille dig positivt ud. Så hvordan forbereder du dig bedst muligt til før, under og efter Black Friday og julen? Vi giver dig svaret her!
Før Black Friday og julen
På Black Friday og i julen kommer der mange kunder, og det skal din forretning kunne håndtere. Her er det især vigtigt, at du har styr på alle dine tilbud, så du ikke kommer til at love kunderne for meget. Vær realistisk om, hvad du praktisk kan håndtere, og om tilbuddene skal gælde både i din butik og i en evt. webshop. Derfor skal du evaluere dine interne indsatser allerede nu:
Er der styr på lagerstatus, og stemmer det overens i butikken og på webshoppen?
Er priserne korrekte i butikken og på webshoppen?
Er alle medarbejdere informeret omkring de forskellige tilbud og returneringsregler?
Har du sørget for nok medarbejdere til at håndtere den ekstra travlhed?
Har du lavet et overblik over de varer, der er på tilbud?
Gælder alle tilbud både i butikken og på webshoppen?
Er din webshop klar til at håndtere den øgede mængde trafik?
Hvordan vil du kommunikere til dine kunder omkring tilbud på Black Friday og andre værdifulde informationer omkring julen?
Får du styr på dette inden Black Friday og julen, bliver du meget skarpere på, hvad du gerne vil have ud af Black Friday og julen, og handlen vil forhåbentligt glide meget nemmere for dig, hvilket i sidste ende giver mere tilfredse kunder og dermed øget omsætning.
Under Black Friday og julen
Under selve julehandlen og Black Friday skaber det værdi at styrke kundens oplevelse i den fysiske butik. Det nye sort er kundeservice, og hvis kunden får en super god oplevelse på en travl dag, er der en god chance for, at de kommer igen. Derfor kan du overveje nogle af disse tiltag:
Har du back-up tilbud til kunder, der går forgæves?
Hvis du har et knaldtilbud, vil du med stor sandsynlighed opleve, at det kan blive udsolgt, og det er derfor smart at have et back-up tilbud, så der ikke er nogen kunder der føler, at de går forgæves.
Har du en stemningsspreder til kunderne?
Her er det altid en god idé at have kaffe, vand, sodavand, kage eller slik klar til dine kunder. De vil måske opleve ventetid eller kø, og kan du forsøde tiden med lidt godter, vil dine kunder sikkert tage ventetiden med et smil.
Har du overvejet en ekstra betalingskasse?
På den måde sikrer du, at dine kunder ikke vil opleve unødvendig lang kø og hurtigt kan betale for deres varer. Det kan være en stor fordel at have Black Friday, men også hele julen igennem kan den ekstra kasse komme til stor gavn.
Efter Black Friday og julen
Kundeoplevelsen stopper ikke ved selve købet, og du bør derfor også gøre dig nogle tanker omkring, hvordan du vil håndtere ordrer, returneringer og kunderelationer efter Black Friday og julen, især hvis de har foretaget et online køb. Derfor bør du også tage stilling til de følgende punkter:
Hvornår kan kunden forvente at få leveret ordren?
Har du forberedt en e-mail til kunderne, hvis ordrerne skulle blive forsinket?
Hvordan vil du håndtere returnering?
Har du nok medarbejdere afsat til at håndtere ordrerne?
Har du forberedt en strategi til at bevare kunderelationerne til tiden efter? Det kunne f.eks. være i form af e-mail, sms eller sociale medier.
Lav en udførlig handlingsplan
Ved at reflektere over alle de ovenstående punkter, kan du udforme en udførlig handlingsplan for både Black Friday og hele julehandlen. Allerede nu kan du også overveje, hvilke marketingtiltag du vil satse på. Er det f.eks. e-mail, Facebook eller Instagram? Eller måske i form af SMS’er, som du har mulighed for med en kundeklub fra Amero. På den måde kan du ramme dine kunder meget direkte, da hele 98% ser og åbner en SMS.
Hos Amero sidder vi altid klar, hvis du skulle have spørgsmål, eller måske ser behovet for en ekstra kasse. Så tøv endelig ikke med at kontakte os! Vi er her for at gøre din Black Friday og julehandel nemmere og mere effektiv, som i sidste ende kommer kunderne til gavn og derved din forretning.