Museumsreformen er en ændring af de vilkår, statsanerkendte museer arbejder under.
Det gælder selvfølgelig tilskuddene. Men det gælder også det, der ligger under tallene: hvordan besøg registreres, hvordan børn og unge bliver gjort op, og om data er til at arbejde med, når der skal indberettes, følges op og træffes beslutninger.
Og det er netop derfor, reformen er værd at tage alvorligt. Ikke kun på direktionsgangen, men især i den daglige drift.
Kort fortalt om museumsreformen
Hvad er det?
En reform af området for statsanerkendte museer, som ændrer både tilskudsmodellen, kravene til statsanerkendelse og rammerne for tilsyn.
Hvornår gælder den?
Den nye tilskudsmodel gælder fra 1. januar 2025 og indfases gradvist mod 2028.
Hvem gælder den for?
Statsanerkendte museer — og museer, der ønsker statsanerkendelse.
Hvad bliver der målt på?
I den variable del af tilskuddet indgår besøgende, børn og unge, indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer.
Hvad ændrer museumsreformen helt konkret?
Det vigtigste, kort fortalt: En del af tilskuddet bliver i højere grad koblet til det, museerne faktisk skaber.
Den nye model består af et grundtilskud, et variabelt tilskud og et prioritetstilskud. Samtidig blev den samlede økonomiske ramme løftet med 75 mio. kr. årligt.
Det gør reformen til meget mere end en teknisk, politisk ændring. For når aktivitet og dokumentation fylder mere i modellen, bliver det også vigtigere at have styr på de data, der ligger bag. Ikke bare fordi de skal bruges i en indberetning, men fordi de får betydning for jeres økonomiske grundlag.
Foto: Thomas Rahbek / Slots- og Kulturstyrelsen
Det bliver museerne målt på
I den variable del af driftstilskuddet indgår fire parametre: besøgende, børn og unge, indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer. Fordelingen er 30 procent til besøgende, 30 procent til børn og unge, 30 procent til indtægter og 10 procent til forskning.
Det gør især to ting vigtige i praksis:
1. For det første får børn og unge større vægt end før.
2. For det andet bliver det mere afgørende, at registreringerne er til at bruge, når der skal indberettes, følges op og træffes beslutninger. Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet særskilte vejledninger til opgørelse af blandt andet besøgstal, indtægter og forskning.
Samlet billetløsning og POS fra Amero
Vi har udviklet en online billet- og medlemsløsning, så du kan sælge billetter og medlemsskaber via din hjemmeside. Billetplatformen integreres med vores POS-løsning. Det giver dig fuld kontrol over dine data – og en sammenhængende, positiv kundeoplevelse.
Derfor fylder børn og unge mere
Noget af det mest markante i museumsreformen er, hvor meget børn og unge fylder i den nye model.
Det betyder, at arbejdet med skolebesøg, familieaktiviteter og formidling til yngre målgrupper får større vægt end før. Det bliver en endnu vigtigtere del af museernes opgave, og samtidig har det stor betydning for, hvordan jeres aktiviteter bliver gjort op. Aftaleteksten gør nemli børn og unge til et selvstændigt parameter i den variable tilskudsmodel.
Det gør registreringen vigtigere, for det er ikke nok, at indsatsen er der. I skal også kunne dokumentere den ordentligt, når tallene faktisk skal bruges.
Reformen handler ikke kun om at få flere gæster
Det er let at læse reformen som et spørgsmål om volumen. Flere besøgende, højere indtægter, flere børn og unge. Men det er kun halvdelen af billedet.
Reformen hænger også sammen med tydeligere krav til statsanerkendelse, driftstilskud og tilsyn. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver både de lovpligtige museumsopgaver, minimumskravene til statsanerkendelse og det faglige samt økonomiske og administrative tilsyn som en del af det nye setup.
Det er derfor, reformen også bliver en driftsopgave. For når krav og vurderinger bliver tydeligere, får det betydning for de arbejdsgange, der ligger under tallene.
Foto: Thomas Rahbek / Slots- og Kulturstyrelsen
Data skal kunne bruges — ikke bare findes
Det er lige her, mange kommer til at mærke reformen mest.
Når tilskud og tilsyn i højere grad hviler på indberettede data, bliver kvaliteten af registreringerne vigtigere. Det gælder især, hvis data kommer fra flere systemer, bliver registreret forskelligt, eller først bliver samlet, når nogen beder om dem.
Så bliver selv simple spørgsmål tunge:
– Hvor mange børn og unge havde vi egentlig sidste år?
– Hvordan er de registreret?
– Kan vi dokumentere tallene uden at starte forfra?
Få styr på dine data med Amero
Hos Amero arbejder vi med at få billetdata, besøgsregistreringer og den daglige datahåndtering til at hænge bedre sammen, så det bliver lettere at dokumentere det, der faktisk sker. Kontakt os her, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe netop jer.
Nye krav skaber nye spørgsmål
Museumsreformen gør det mere relevant at få svar på nogle meget konkrete spørgsmål:
– Har vi styr på, hvordan vi registrerer vores besøgende?
– Kan vi dokumentere børn og unge korrekt og ensartet?
– Kan vi trække de tal ud, vi faktisk får brug for, når der skal indberettes og følges op?
Hvis svaret er “ikke helt”, er I næppe alene. Men det er værd at tage fat på nu, for som tiden går og reformen sætter sig i praksis, bliver det kun dyrere at opdage for sent, at jeres data ikke er tilgængelige eller hænger ordentligt sammen.
Vi gør det nemt at overholde kravene i hverdagen
Museumsreformen gør det svært at leve med registreringer og systemer, der kun fungerer nogenlunde.
Når aktivitet, børn og unge, indtægter og dokumentation får større betydning, bliver det mere værdifuldt – ja, faktisk helt nødvendigt – at have styr på sit datagrundlag, før tallene skal bruges til noget vigtigt.
Hos Amero hjælper vi museer og attraktioner med at få bedre styr på blandt andet billetdata, besøgstal og de registreringer, der skal fungere i en travl hverdag. Ikke for at gøre tingene mere bøvlede, men for at gøre dem lettere at arbejde med.
Tag fat i os for at høre mere, og lad os tage en snak om, hvordan det bliver nemmere at indsamle og holde styr på data i jeres dagligdag. Skriv en mail til salg@amero.dk eller ring på +45 77 34 34 80 (tast 2).
