nye-regler-for-visa-dankortDer er kommet nye regler for håndtering af betaling med Visa/Dankort, som trådte i kræft torsdag den 9/6 2016.

De nye regler – helt kort

De nye regler giver kortholderen (dvs. kunden) ret til selv at vælge, hvilket kort der betales med (Visa eller Dankort). Hidtil har Dankortet været anvendt i Danmark, og Visa delen i udlandet. Det betyder kort sagt, at kunder kan betale med VISA, som bliver dyre for din butik. Samtidig åbner det dog op for muligheden for at kunne vælge dankort fra (betalingsaftalen hos Nets), hvis butikker måtte ønske dette.

Forudsætninger for at det kan lade sige gøre

Man må i sin forretning gerne indstille sin terminal til at have et foretrukket valg mellem Visa eller Dankort. Kunden, som betaler, skal dog kunne omgøre forretningens prioritering.

For at kunne give kunden mulighed for at prioritere mellem Visa eller Dankort er det dog en forudsætning at:

  • Forretningen accepterer betaling med både Visa og Dankort
  • Forretningen har en terminal, der teknisk kan opdateres til at kunne understøtte et valg
  • Kundens betalingskort er udstedt efter medio august 2015
  • Kunden ikke anvender magnetstribe eller kontaktløs funktion ved betaling

Følgende kan berøre dig

Har du en IPP350 Viking dankortterminal, skulle terminalen selv opdaterer ved nedlukning/afstemning pr. 9/6 og du overholder dermed allerede de nye regler. Har du en Verifone/Point terminal, er det en god ide at kontakte Verifone, da du muligvis skal have en Ny PSAM-chip i din terminal, samt have opdateret din terminal software.

OBS

Har du en ældre PSAM terminal så som Ingenico i6400, så er det ved at være sidste udkald for at få denne skiftet.
Der kommer IKKE en løsning til denne terminal, da den er meldt end of life.

Hvordan vil dette påvirke ekspeditionen i butikken?

Kunden vil efter opdateringen af terminalen blive spurgt om, hvilket kort han/hun ønsker at betale med.
Man arbejder på en mulighed for at terminalen kan foretrække et bestemt kort, men hvor kunden dog har muligheden for at ændre til det andet kort hvis ønsket.