Tilbageblik på 2013

Skrevet af Anders Hansen — 07/01/2014

2013 blev et utroligt spændende år hos Amero Business, hvor virksomheden har udviklet sig meget. Fra at være eneste faste mand med en række af deltidsansatte har Kasper udvidet virksomheden til i skrivende stund at omfatte 4 fuldtidsansatte foruden virksomhedens deltidsansatte. Det skyldes primært, at vores produkter tages vel imod af kunderne foruden udvidelsen af vores produktsortiment. Kundeanbefalinger har betydet, at antallet af kunder har været stigende hele året, og vi håber derfor også i 2014 at kunne vækste yderligere med hjælp fra vores glade kunder. Amero flyttede lokaler til Åbyhøj og har yderligere overtaget en mindre virksomhed i samme branche, nemlig Soft Consult. Alt i alt – et år med fart på.

Det har særligt været en travl slutning med julesalget, og vi glæder os til at se, hvad det nye år bringer. Vi kan allerede nu løfte sløret for, at der kommer spændende nyt til alle vores kunder med FlexPOS kassesystemer. Der er nemlig en del ting på tegnebrættet, heriblandt mulighed for endnu bedre lagerstyring, bedre statistik, kundekort, gavekort og tilgodebeviser som plastikkort og et opdateret grafisk layout af FlexPOS backenden.

Godt nytår til alle!