Amero er en hardware-enabled SaaS-virksomhed, der er i massiv vækst. I 2021 gik vi fra fra +900 til +1100 aktive kasseystemer, og vi har landet kunder som eksempelvis Spangsberg Chokolade, Frelsens Hær og Bakken.

Grundet vores vækst ønsker vi at etablere en ny indkøbsafdeling, og vi leder derfor efter en talstærk indkøbsassistent, der har lyst til at hjælpe os i gang med denne rejse.

I dag sker indkøb af hardware i Amero gennem 3. parts distributører. Vi har dog et mål om på sigt i langt højere grad selv at indkøbe hos leverandører direkte, og dermed spare distributør-ledet væk i fremtiden. Det kræver en strømlining af eksisterende leverandører, kataloger, varenumre, interne arbejdsprocesser, osv. Med andre ord, etablering af en reel indkøbsfunktion. Indkøbsfunktionen skal kunne varetage indkøb af hardware til videresalg, hardware til internt brug, samt software til internt brug.

Som indkøbsassistent hos Amero vil du i samarbejde med CEO og andre nøglemedarbejdere være med til at etablere denne indkøbsfunktion. Der er derfor rig mulighed for at komme til at arbejde med en række forskellige opgaver, samt sætte dit eget præg på indkøb i Amero. Stillingen vil i første omgang være en projektansættelse på 3-6 måneder, men med mulighed for fastansættelse. Antal arbejdstimer kan aftales, men vi forventer, at det vil være mellem 25-37 timer om ugen.

 

Som indkøbsassistent i Amero lykkes du, når du i løbet af 3-6 måneder…

  • Gennemfører to ugers intensivt introduktionsforløb, hvor du får et grundigt indblik i Amero, vores løsninger, og vores indkøbsfunktion
  • Strukturerer eksisterende leverandører
  • Strømliner vores varekatalog og varenummer-struktur i ERP system
  • Sikrer samhandelsaftaler skriftligt med alle leverandører
  • Afsøger markedet for nye leverandører på de områder, hvor der er et behov
  • I samarbejde med CEO deltager i forhandlinger med leverandører vedrørende varer, kredittider, m.m. Efterfølgende vil du selvstændigt følge op på det aftalte.
  • Følger op på udenlandske messer og leverandører i både Baltikum og Østen.

Vi forestiller os at du…

… kan kommunikere flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale, da vi har leverandører fra både Danmark og udlandet. Hvis du derudover kan tale andre sprog vil det kun være en fordel. Du har en interesse og baggrund inden for indkøb, f.eks. fra studiet. Det er derfor underordnet, hvad præcis din indgangsvinkel til stillingen er, så længe du synes indkøb og de tilhørende processer er super spændende. Hvis du endda også tidligere har arbejdet med indkøbsopgaver vil det være en stor fordel.

 

Bliv en del af team Amero

Amero har siden 2011 leveret simple og brugervenlige kassesystemer til en bred vifte af brancher i Danmark. Vores kunder spænder fra den nystartede tøjbutik til de helt store kæder, offentlige institutioner og museer og attraktioner. Vi er i dag 30 medarbejdere, der værdsætter værdien i at være ét team, og er dedikerede til fingerspidserne i det, vi laver. Samtidig er der også plads til både jokes over kaffemaskinen og et spil dart så hverdagen bliver lidt sjovere. Desuden har vi en god frokostordning du kan glæde dig til at prøve!

 

Er du klar til at sætte dit præg på en nyetableret indkøbsafdeling?

Så ser vi frem til at modtage et CV og en motiveret ansøgning, hvori du beskriver, hvorfor du ønsker netop denne mulighed hos os. Har du spørgsmål til Amero og rollen som indkøbsassistent, er du velkommen til at kontakte HR-Assistent Emilie Lønroth på +45 69 14 41 14.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

OBS: Stillingen er besat.