Der er kommet nye folk til Amero og denne gang er det hele tre styk! De kommer alle til at være i forskellige afdelinger og Amero kommer derfor til at nyde godt af en oprustning på mange fronter. Du kan her se en introduktion til dem alle tre.

Helena Andreasen
Den første nye medarbejder er Helena Andreasen, som egentlig ikke er så ny igen, da hun er tidligere praktikant i virksomheden. Helena er nu blevet ansat som marketingassistent, mens hun gør sin uddannelse færdig i Digital Konceptudvikling. Her passer Helena perfekt ind i billedet hos Amero, samt at hun har erfaringer fra hendes praktikperiode som markedsføringsøkonom hos Amero, hvor hun samlet set har været hos os i 3 måneder.
Helena skal primært løse komplekse opgaver inden for e-mail markedsføring og SoMe. Helena er 30 år og kommer fra Aalborg, hvor hun til dagligt studerer Digital konceptudvikling på UCN. I sin fritid nyder hun at bruge hendes tid socialt sammen med hendes kæreste, venner og familie. Helena er også kreativ anlagt og bruger sin tid på at designe og kreerer møbler, hvilket komplementerer hendes mål om at være kreativ i hendes arbejde. Vi er utrolig glade for at Helena fortsætter hos Amero, så tag endnu en gang godt imod hende.

Jonas Møller Larsen
Jonas Møller Larsen er 27 år og er vores nye Junior Software Udvikler, og skal hos Amero have fokus på Frontend udvikling.
Vi har fanget Jonas lige efter han blev færdig med sin uddannelse, men han er allerede erfaren ift. IT og særligt Web og Frontend udvikling, og har tidligere arbejdet med både marketing, start-ups og innovation.
Privat er Jonas kæreste med Nicole og far til 2 piger på 4 og 3 år. Derudover elsker han at bruge sin fritid på at følge med i NFL. Derudover er Jonas tidligere bartender og holder af at lave gode cocktails, hvilket vi helt sikkert vil benytte os af til den kommende julefrokost! Vi er super glade for at kunne byde velkommen til Jonas og ser frem til arbejde sammen med ham!

Jonas Myhlius
Den sidste nye mand, hedder også Jonas, men vi kalder ham Myhlius, så forvirringen ikke bliver for stor. Jonas Myhlius er blevet ansat som salgskonsulent og skal være en del af vores salgsteam, hvor han skal være med til at sælge kassesystemløsninger og rådgive vores kunder.
Myhlius har tidligere erfaring med at sælge for konferencer i USA, såsom sponsorater, stande mm. Ellers er han en ung mand på 23 år, som glæder sig til at opbygge en masser erfaring hos os.
Fritiden bruger han gerne sammen med sin kæreste, og så interesserer han sig for teknologi i alle former og selvfølgelig en masse fodbold – hvilket gør at han også passer godt ind hos Amero.
Som sagt, har vi nu opgraderet Amero på flere forskellige fronter, hvilket i sidste ende vil være til stor gavn for både vores nuværende og kommende kunder – Så tag godt imod Helena, Jonas og Myhlius!