
Supporter med stor erfaring indenfor detail.
Det er os en stor fornøjelse at byde velkommen til Camilla, der er startet som supporter hos Amero.
Camilla har tidligere været butikschef i Imerco og arbejdet hos Loppeforum, og vi har derfor fået en yderst kompetent medarbejder, som kender til hele paletten af detail.
I sin fritid bruger Camilla tiden på at sætte sit hus i stand og har sin egen massage-biks, og holder af at dyrke loppemarkeds-kulturen.
Hos Amero vil Camillas primære opgave være at supportere vores kunder, og samtidig hjælpe med mindre administrationsopgaver.
Så tag godt imod Camilla - vi er hvert fald glade for, at hun vil være en del af Amero teamet!