Grænsen for kontaktløse betalinger hæves

Vi er efterhånden blevet rigtig gode til at anvende den kontaktløse betaling i Danmark og nu bliver endnu flere køb gjort kontaktløse. Nets har nemlig besluttet at ændre grænsen for, hvornår kunderne skal bruge PIN-kode til at godkende et beløb. Tidligere var grænsen på 200 kr., dvs. oversteg beløbet dette, skulle man angive sin PIN-kode.

Men fra d. 1 Februar 2018 vil grænsen nu være på 350 kr. Det betyder kort sagt, at kunderne fortsat kan bruge Dankortet kontaktløst til alle beløbsstørrelser, men at de skal angive PIN-koden, når beløbet overstiger 350 kr. Der er derfor ingen ændringer i proceduren, beløbsgrænsen er blot blevet hævet.

Populær og sikker betalingsform

Lige nu er hver anden betaling kontaktløs og den er faktisk en af de sikreste betalingsmetoder, da misbrug heraf kun udgør 0,00012% af den samlede omsætning på dankort. Faktisk mindsker man risikoen for at få stjålet sit kort, da man ikke kan aflure PIN-koden og efterfølgende få stjålet kortet.

Fordelen ved at hæve grænsen for indtastning af PIN-koden er, at man går fra at ca. 60% af alle betalingerne i en fysisk handel er under 200 kr., hvor det nu vil være ca. 85% af betalingerne der er under 350 kr. Det vil derfor gøre 8 ud af 10 af kundernes betalinger mere bekvemmelige og hurtigere i de fysiske handler.

Kilde: https://www.nets.eu/dk-da