
Så blev det også Ameros tur – vi har fået vores første Gazellepris!
Det har været længe ventet, at Amero kunne blive en Gazellevirksomhed, da der de sidste mange år kun har været vækst og fremgang hos os. Derfor var det en stor glæde, da vi fik nyheden om, at vi i år modtager en Gazellepris!
En Gazellepris gives til en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst, og som minimum omsætter for 1 mio. kr. Det har vi for længst opfyldt i Amero og vi er glade for, at Gazelleprisen derfor kan finde hjem til os - endda den første gang det er muligt for os at få prisen!
Det sidste års tid har også været meget specielt for Amero. Der er nemlig kommet 5 nye medarbejdere til, så vi nu tæller 18 mand i virksomheden. Vores medarbejdere yder alle hver dag en stor indsats, for at gøre hverdagen nemmere og bedre for alle vores kunder, så de i stedet kan bruge mere tid på det, der skaber mest værdi for dem og deres forretning. Samtidig har vi også udvidet til nye spændende markeder og oprustet på dem, vi allerede befinder os på. Du kan læse om vores løsninger her.
Vi vil gerne takke alle vores kunder, som har valgt os som leverandør og samarbejdspartner. Vi glæder os meget over samarbejdet. I er med til, at vi kan skabe en stærk forretning i Amero, hvor vi løbende kan tilbyde nye og værdiskabende løsninger til jer.
En særlig tak skal lyde til FlexPOS, som bygger den vigtige software til kassesystemet. De er en værdifuld sparringspartner, som vi altid har haft et tæt samarbejde med. Det er derfor heller ikke uden grund, at vi kan kalde os Danmarks største leverandør af FlexPOS-software til kassesystemer. Det har vi selvfølgelig tænkt os at fortsætte med, så det forhåbentligt kan blive til endnu en Gazelle næste år.