
Teknologien rykker sig vanvittigt hurtigt lige for tiden og netop nu er man gået i gang med at teste betaling via skanning af en finger! Hvis testen viser lovende resultater, vil vi ikke være langt fra et futuristisk scenarie, hvor dankortet fremover vil kunne blive erstattet af det unikke mønster af blodårer i fingeren.
Det er Nets som har sat forsøget i gang sammen med virksomheden Fingopay, og det vil blive udført i kantinen på CBS i København. Selve betalingen vil fungere som vi kender det fra det kontaktløse dankort, dog uden brug af PIN-kode.

Meget sikker betalingsmetode
Men er det sikkert? – vil mange jo nok tænke som det første, men faktisk er sikkerheden lige så høj som med mobilbetaling! Teknologien minder meget om den teknologi smartphones anvender i forbindelse med at låse telefonen op med fingeraftrykket. Derfor er teknologien gennemtestet og man er nu gået skridtet videre til at bruge blodårer som identifikation, da de er stort set umulige at kopiere.
Dankortet vil nok ikke være af plastik for altid og derfor er det spændende at der begynder at komme alternativer til dette.
Hvem ved, måske vil Amero også kunne tilbyde betalingsløsninger via skanning af din finger engang i fremtiden.
Kilde: https://www.nets.eu/dk-da/nyheder/Pages/Nu-flytter-Dankort-ind-i-din-pegefinger.aspx