Som webshop- eller butiksejer er der nok at se til; forretningen skal holdes i gang, de daglige gøremål, salg og kundeservice klarer ikke sig selv. Hvis du samtidig selv laver din bogføring og dit regnskab, kan tiden hurtigt føles som en mangelvare. Men med en smart kobling af regnskabsprogram og kassesystem kan du slå autopiloten til og få mere tid til dine kunder.

 

Hvor skal mine køb bogføres?

Du har højst sandsynligt selv oplevet at skulle finde hoved og hale i bogføringsreglerne, når dine bilag skal bogføres.
For hvad er momsen? Og hvilke af de mange hundrede konti i kontoplanen skal du vælge? Det er to af de mest almindelige spørgsmål, som mange af os stiller, når der skal bogføres købsbilag.

Men med det rette regnskabsprogram kan du slippe for tage stilling til de mange spørgsmål, du sidder med – og i stedet lade en indbygget bogføringsassistent klare arbejdet for dig. En grundig, indbygget bogføringsassistent fortæller dig nemlig, hvilken moms der er på købet, ligesom den sørger for selv for at bogføre på den rette konto.
Det er netop, hvad Dinero gør for dig – du vælger blot, hvad du har købt – og til hvilket formål. Det kan fx være køb af blomster til virksomhedens lokaler, som den digitale assistent ved, hvordan du bogfører.

Mindre manuelt arbejde

En anden metode, hvis du vil slippe for det manuelle arbejde er at vælge et regnskabsprogram, der taler sammen med din bank. På den måde får du en konstant ajourført bankafstemning, som sparer dig for tid, fordi du ikke længere skal sidde med to forskellige systemer og gennemtjekke dine tal. Det betyder også, at du sikrer et økonomisk overblik, der altid er “up to date”.

Træt af bilag, der hober sig op?

Med Dinero kan du tage et billede af dit købsbilag og uploade det til Dinero-skyen, hvor det ligger gemt sikkert og trygt. Du kan bogføre, lige når det passer dig – og så skal du ikke gemme krøllede kvitteringer eller være nervøs for mistede bilag.

Hvis du vil have mere tid til din forretning, så prøv de automatiske funktioner i 30 dage helt gratis – lige her.

Nicklas Aabech
Marketing assistent hos Dinero
Nicklas Aabech er gæsteskribent hos Amero og marketing assistent i Dinero – et regnskabsprogram, der gør det let for små og mellemstore virksomheder at drive virksomhed.