Du har hørt det før og nu hører du det igen – fremtiden er digital! Der er stor værdi i at have et moderne kassesystem, og den værdi deler vi med dig her.
Uanset om du har en online butik, en attraktion eller står i en fysisk forretning, kommer der et tidspunkt, hvor du skal overveje, hvordan du bedst kan digitalisere din forretning. Det er særligt vigtigt i den kommende tid, da et nyere regelsæt fra Skatteforvaltningen betyder, at du fra 2024 skal have et digitalt kassesystem – for nogle brancher er det allerede fra 2021. Formålet er, at der bliver indbetalt korrekt moms og skat.
Udover at overholde de lovmæssige krav er der mange muligheder for at digitalisere din forretning, som kan skabe stor forretningsmæssig værdi. Et økonomisystem sparer dig tid og penge, fordi din dagsopgørelse bliver automatiseret – og en webshop gør det muligt at nå ud til nye potentielle kunder.
Integration til dit økonomisystem er uundværlig i en digital forretning
Integration mellem dit kasse- og økonomisystem er en nødvendighed, når du skal digitalisere din forretning. Fordelen ved at have et økonomisystem integreret til dit kassesystem er, at du automatiserer en ellers meget tung proces. Du kan nemt lave dagsopgørelser, når dagen er omme og undgå mange menneskelige tastefejl, fordi dagsopgørelserne overføres automatisk til regnskabet. Hos Amero ved vi fra mange af vores kunder, at det sparer dem for mange manuelle processer – ligesom din revisor helt sikkert også vil sætte pris på det.
Vi integrerer til nogle af de mest brugte og brugervenlige økonomisystemer, og vi kan hurtigt få dig i gang med en integration til eksempelvis e-conomic eller Dinero.
Ejer af Køng Auto A/S
En webshop kan skalere din forretning
Ønsker du at nå ud til mange flere kunder og skalere din forretning, kan du ikke komme udenom at få koblet en webshop på din forretning. En webshop giver dig mulighed for at gå fra en lokal forretning til en national forretning. Det er også en god service for dine eksisterende og potentielle kunder med en webshop, da de har mulighed for at researche på produkter, se priser og få at vide, om et givent produkt er på lager.
Skal du have det fulde udbytte af en webshop, som er koblet på din fysiske butik, kræver det en integration mellem dit kassesystem og din webshop. Det optimerer dine processer, da du kan have samme varesortiment mellem kassen og webshoppen. Samtidigt skal du heller ikke oprette varer flere steder, men kan i stedet vælge, om du vil oprette varer på kassen eller i webshoppen. Dét er digitalisering, når det er bedst.
I Amero oplever vi stor efterspørgsel på at få integreret kassesystemet med den fysiske butik, så forretningerne har mulighed for også at nå ud til kunderne online. Ønsker du at komme hurtigt i gang, kan vi anbefale DanDomain, Shopify eller SmartWeb, da det er webshops, som er simple at integrere til. Bliv klogere på vores webshopintegrationer her.
Få gratis rådgivning og et uforpligtende tilbud på et kassesystem der automatiserer og integrerer din forretning
I Amero lever vi at gøre vores kunders hverdag nemmere og bedre, så de kan levere kundeservice i særklasse og forøge deres bundlinje. Vi ønsker også at hjælpe dig.
Gør betaling mobil og kontaktløs
Betaling skal være let – både for dig og dine kunder. Med en integreret betalingsterminal (og ja, den skal være kontaktløs) kobles betalingsterminal til dit kasseapparat, så du slipper for at taste noget ind manuelt, og det gør processen for betaling meget hurtigere. Det er dog ikke nok.
I dag forventer størstedelen af danskere, at de kan betale ved kasseapparatet med deres smartphone. Der findes løsninger fra Google og Apple, men i Danmark er det særligt MobilePay, der er slået igennem. I dag har over 100.000 danske virksomheder oprettet MobilePay til erhverv. Især webshops vil få gavn af at have MobilePay, da kunderne oftere har deres mobil ved hånden eller bruger mobilen til at handle online. På den måde bliver det meget mere bekvemt for dem at foretage hurtig betaling online, og nu har MobilePay har netop lanceret MobilePay Checkout, der gør betaling på webshops endnu nemmere.
Samspillet gør forskellen
Integration til økonomisystem og webshop samt mobilbetaling er i sig selv genialt. Men det er samspillet, der gør den helt store forskel, og som vil løfte din forretning til et nyt niveau af digitalisering. Det er der, at du kan levere kundeservice i særklasse og forøge din bundlinje.
Spiller økonomisystemet og kassen ikke sammen med betalingsformen eller webshoppen, kan du hurtigt få problemer med, at der er visse tal og et lager, der ikke stemmer overens, hvilket er kritisk for din virksomhed og giver en dårlig kundeoplevelse. Derfor skal hele din forretning tænkes sammen, og det er det, vi er til for. Hos Amero giver vi altid mulighed for gratis rådgivning, fordi vi ved, at det kan være kompliceret at finde frem til den helt rigtige løsning. Kontakt os på info@amero.dk eller ring til os på +45 77 34 34 80, og vi er klar til at hjælpe dig.