Amero holder dig fremover opdateret om detailbranchen én gang om måneden
Find månedens vigtigste nyheder hos Amero og sikr dig, at du er orienteret om, hvad der rører sig i forhold til at drive butik.
Hos Amero følger vi altid med i, hvad der rører sig i detailbranchen og hvordan udviklingen påvirker vores marked og vores kunder. Vi læser en masse nyheder på diverse medier igennem og ved derfor, at det kan være noget tidskrævende nogle gange at holde sig opdateret. Derfor har vi nu besluttet os at videreformidle en samling af månedens mest interessante nyheder fra detailbranchen set med en butiks øjne. Store medier skriver ofte om top-chefer i nye stillinger samt udviklingen i landets største koncerner. Amero finder i stedet frem til de nyheder, som du som butiksejer eller butiksmedarbejder kunne have mere interesse i, nemlig gode råd og tricks samt udviklingen og tendenser i detailmarkedet. Vi gør det nemt for dig at holde dig opdateret.
Vores bud på de vigtigste nyheder fra detailbranchen i april:
NR. 1: BLIV MOBILVENLIG ELLER BLIV GEMT VÆK PÅ GOOGLE
Google har hele tiden været brugerfikseret. Det handler om at give brugeren den bedste oplevelse. Google har derfor opdateret deres algoritme igen, som der har været skrevet om i utallige medier. Hvis ikke du allerede har hørt det, så blev der 21. april lavet en ændring i googles algoritme, som kan få stor betydning for din placering i googles organiske søgning. Det betyder kort og godt, at søgninger foretaget fra mobile enheder vil favorisere søgeresultater som er mobilvenlige. Er din hjemmeside eller webshop ikke mobilvenlig (eksempelvis med et responsivt design), så vil du derfor nok allerede have oplevet et fald i de besøgende.
Det vedrører derfor trafikken fra mobile enheder. Hvad der er værd at vide er, at den generelle tendens har peget på en stor stigning i mobile besøgende på tværs af sites og webshops. Flere analyser har tilmed peget på, at trafikken fra mobile enheder i dag overstiger besøg fra PC. Kig selv din Google Analytics igennem og se, hvordan dit site performer og i høj grad performede før 21. april. Læs evt. mere her.
Er du i tvivl om dit eget site lever op til googles anbefalinger, så test dit site på googles egen side for mobilvenlighed – KLIK HER
Nr. 2: DÅRLIG SERVICE KOSTER STADIG BUTIKKERNE PENGE!
Vi har hørt det mange gange før, så er det ikke bare den samme gamle sang… Svaret er enkelt: JO, men mange glemmer det tilsyneladende stadig. Det kræver noget ekstra at levere en god service. Nogle gange kan det tilmed koste noget ekstra i form af tid, ressourcer og nogle gange penge. Spørgsmålet er blot om det er godt givet ud. Meget peger nemlig på, at dårlig service koster dig penge. Måske ikke nu og her, men så på den lange bane. Hvor længe kan du leve af såkaldte pistolsalg, hvor kunden aldrig kommer igen?
Når vi finder denne artikel ekstra interessant, så skyldes det netop fokus på, at der kan være forskel på butikkens holdning og kundernes holdning. Vi har tit hørt folk sige: ”Selvfølgelig yder vi en god service”. Men yder I også en god service ifølge jeres kunder? Det er nemlig kunderne, som I bør spørge. Læs evt. mere her.
Nr. 3: MOBIL BETALING BLIVER MERE MAINSTREAM
Danskerne kan nu bruge MobilPay i fem af Dansk Supermarkeds butikker, men de er klar til at tage næste skridt og rulle det ud i alle deres butikker. Det lyder i sig selv måske ikke af meget, men når Dansk Supermarked tager en betalingsmulighed som MobilePay til sig, så sker der ofte det, at mange andre følger. Man kan næsten sige at det bliver en form for mainstream, da Dansk Supermarked i sig selv udgør et stort antal butikker. Hermed bliver forbrugerne også mere vant til betalingsmåden, hvilket igen ofte får flere butikker til at følge trop. Vi tror derfor på at MobilePay kommer til at vinde væsentlig mere frem i 2015.
Læs evt. mere her.
Nr. 4: NYT KLAGESYSTEM VED FORBRUGERNÆVNET
Folketinget har vedtaget et nyt forbrugerklagesystem, som vil træde i kraft 1. oktober. Der er altså stadig lidt tid til at lære hvad det handler om. Ambitionen har været at gøre klagesagsbehandling mere smidig ved at skabe bro mellem forbrugere og erhvervsdrivende.
Hvad betyder det for din butik?
Det betyder at man fra 1. oktober i langt højere grad end tidligere forsøger at få forbrugere og erhvervsdrivende til at finde en fælles løsning på deres uenighed. Klagebehandlingen inddeles kort i to faser, nemlig en såkaldt mediationsfase og en nævnsfase.
Parterne får altså selv mulighed for at indgå en aftale uden at involvere Forbrugerklagenævnet, hvor en særlig afdeling under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil fungere som en form for mægler mellem kunde og butik.
Læs evt. mere på her.
Nr. 5: E-HANDEL VOKSER STADIG
Administrerende direktør i FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) udtaler, at den digitale handel vokser med uformindsket styrke og samtidig melder økonomerne om stigende forbrugerlyst. Det peger derfor mod en samlet rekord i e-handel i 2015, hvis udviklingen fortsætter.
Læs evt. mere her.
Har du en fysisk butik, så betyder det måske ikke noget for dig nu, men i et samfund, hvor flere og flere sammensmelter den fysiske og online verden, så kunne bliver det interessant at kigge inden alt for længe. Men lad os slå fast: Webshops er ikke for alle, og de kræver arbejde og ressourcer. Har du modet på det, kigger vi dog gerne på mulighederne for at forbinde webshoppen med din kasse. Hos Amero har vi at integrere forskellige webshops med kassesystemet og her udvikler vi løbende vores muligheder. Se mulighederne her. Har du ikke en webshop i dag, kan du derfor overveje, hvorvidt du skal med på bølgen eller ej.