Når man skal have et POS-system til attraktioner, såsom museer, forlystelser, slotte og andre turisme- og oplevelsessteder, så er det vigtigt at være bevidst om den løsning man skal have. Derfor har vi her samlet de vigtigste funktioner, som du skal være opmærksom på, når du undersøger markedet for kasseløsninger til attraktioner.
Billetter
En af de vigtigste funktioner, når du har en attraktion, er, at du selvfølgelig skal kunne sælge billetter nemt og enkelt. Derfor skal du også kunne vælge et POS-system, som har billethåndtering i sig. På den måde har du mulighed for at udstede billetter til arrangementer eller entre gennem kassesystemet. Derved vil du kunne printe billetterne på en bonprinter og validere dem med en håndholdt scanner eller en ubemandet billetscanner ved indgangen.
Du har også mange flere muligheder for at printe billetter, hvor du kan designe dem lige som du ønsker det. De skal jo passe til din oplevelse og derfor er designet af dem også vigtigt. Sørg for at undersøge hvad der er muligheder, for det behøver ikke være en standard bonprinter, som printer dine billetter.
Det vil også være en fordel, hvis du undersøger muligheden for at kunne sælge billetter online. Der er mange der gerne vil købe billetter på forhånd og derved kunne springe køen over. På den måde kan du også spare ressourcer på at skulle printe fysiske billetter.

Medlemskaber, årskort og kundeklub

Når man sælger en oplevelse, er det også essentielt at man kan oprette medlemskaber og årskort eller sæsonkort, for at få gæsterne til at komme tilbage. Det at kunne skabe et loyalitetsprogram, hvor tilbagevendende gæster kan opnå fordele, rabatter eller point, vil gøre at du kan øge besøgsfrekvensen og derved øge din indtjening.
Du kan også vælge om du vil have et fysisk eller elektronisk medlemskort, eller begge dele. Du har mulighed for at designe dine fysiske medlemskort, ligesom du gerne vil have det, så det passer til din attraktion. Det er også mange steder muligt at gøre medlemskortet elektronisk, så gæsterne f.eks. har det på deres Iphone og blot skal have den med sig, når de besøger attraktionen.
Du kan også forhøre dig om kasseløsningen kan levere en SMS-klub, som især er gavnligt ift. at have direkte kontakt til de besøgende. Her kan du fortælle om særlige begivenheder eller om deres medlemskab er ved at løbe ud. Bliv klogere på fordelene ved en SMS-klub ved at læse om Ameros SMS-klub her.
Mølleintegration
Vil du gøre det endnu nemmere for dine gæster at besøge dig, så er en mølleintegration en smart og effektiv måde at lukke gæsterne ind på. Den er især effektiv, hvis du har en høj volumen af gæster der skal igennem indgangen med billetter eller hvis du gerne vil optimere dine ressourcer.
For at vise helt præcis hvor smart det er, har vi lavet en video herunder, som viser hvor nemt og simpelt mølleintegrationen fungerer. Det gør det også tydeligt for dig, om det er en funktion, der vil passe til lige netop din attraktion.
Statistikker og rapporter
Data er altid guld værd for virksomheder, som gerne vil forbedre sig. Derfor vil det også være en fordel for dig at kunne se forskellige statistikker for din attraktion, f.eks. vil besøgsstatistik være helt centralt for dig. På den måde kan du se hvilke geografiske områder dine besøgende kommer fra eller hvornår på dagen der kommer fleste gæster, så du ved hvornår du skal sætte ekstra mandskab ind.
Man kan lære meget om ens attraktion ved at kigge nærmere på tal og rapporter, så derfor vil det være en god ide at vælge en kasseløsning, som har mulighed for at udforme statistikker for dig. Du kan kun blive klogere på din forretning og dine gæster, og derved f.eks. forbedre og målrette din markedsføring.
Cafe til attraktioner
Det er heller ikke usædvanligt at tilbyde mad og drikke til de besøgende, så har du en Café tilhørende din attraktion, kan du også undersøge muligheden for et kassesystem som også tilbyder løsninger til restaurationsbranchen, så du også får funktioner som understøtter dette. Det kunne være funktioner såsom print af bestillinger til køkkenet, overskuelig menu på kassen, bordstyring eller en integreret betalingsterminal.
Hos Museum for Papirkunst, har de et kassesystem og en Café, og siger således om deres løsning:
Museum for Papirkunst
Økonomi integration
Den sidste og meget centrale ting du skal overveje til din løsning, er et økonomisystem. Med en integration til et økonomisystem, vil du lette din hverdag væsentligt, da mange manuelle processer bliver gjort automatiske for dig. F.eks. skal du ikke manuelt lave en dagsopgørelse, det kan kassen gøre for dig og sende informationerne til dit økonomisystem.
De mest anvendte økonomisystemer er e-conomic, Dinero og Navision, som du altid skal undersøge om din kommende leverandør kan integrere med. Er du mere nysgerrig på de forskellige integrationer til økonomisystemer, kan du se de integrationer, vi har her i Amero.
Få et tilbud på et kassesystem til attraktioner
- Print dine billetter hurtigt og effektivt
- Få kundeloyalitet med et medlemsmodul til årskort og sæsonkort
- Lær meget mere om dine besøgende med statistikker og rapporter
Vi håber at du har fået mere klarhed over en POS løsning til attraktioner og oplevelser, og hvad du har af muligheder for at optimere din forretning mest muligt. Vi kan love dig, at du ikke vil fortryde at erhverve dig mange af disse funktioner, da du vil opnå en effektiv og digitaliseret forretning, og meget nemmere kan henvende dig til dine gæster og besøgende.