Bliv blandt de bedste inden for PHP, Javascript, MySQL, Laravel, React, AWS og automatiseret testing, når du skal opsætte og udvikle på Ameros avancerede softwareløsninger. 

I Amero leverer vi simple og brugervenlige POS-løsninger til +550 kunder, hvor vi gør deres hverdag bedre og nemmere med hurtig betjening af kunder og med integrationer til både regnskabsprogrammer og webshops. Bag de simple løsninger ligger der en avanceret arkitektur med kompliceret kode, som du er med til at udvikle. Vi vækster, og det ønsker vi at fortsætte med. 

Vi tager dig på en rejse med både faglig og personlig udvikling, for du ved, at selvom du er skarp i dag, så kan du blive endnu bedre. Du får tilknyttet en mentor, som vil hjælpe med, at din læringskurve bliver stejl inden for alle softwareudviklingens discipliner, og i takt med at du udvikler dig, får du mere og mere ansvar inden for vores softwareløsninger.

Din rolle bliver i løbet af de første 2 år todelt, hvor du halvdelen af tiden (nogle gange mindre) tester og opsætter webshop-integrationer og moduler til loppebutikker, som vi selv har bygget, mens du den anden halvdel af tiden udvikler på eksisterende og nye spændende softwareprojekter.

Du lykkes i Amero som softwareudvikler, når du indenfor de første 6-12 måneder:

Imponerende kode

Har deltaget i minimum ét større udviklingsprojekt og flere andre små projekter, hvor du skriver kode, der får dit team at blive imponeret, og hvor du kan se, at softwaren stille og roligt tager form, som du gerne vil have det til at være.

Intensiv onboarding

Gennemfører et intensivt og givende onboarding-forløb, hvor du bliver ført rundt i udviklings-universet i Amero, og hvor du får lov at følge salg og support, så får du et grundigt indblik i forretningen. Med din sult efter at lære nyt kommer du hurtigt til at bidrage i hverdagen. 

Ansvar for opsætning af afregnings- og loppemodul

Har overtaget 100% af opsætningen på afregnings- og loppemodul til loppebutikker, hvor du er helt inde i forståelsen af det, samt er med til at udvikle funktioner, som kan gøre det hurtigere og mere effektivt at opsætte dem samt gøre det endnu nemmere for din kollegaer at yde support på løsningen. Alt dette med tæt sparring og støtte fra din mentor.

Primær person på test og opsætning af webshop-integrationer

Sidder med halvdelen af test og opsætning på integrationer til webshops, hvor du også har dialog med vores salgskonsulenter omkring løsningerne, så kunderne får det helt rigtige setup, som skaber størst mulig værdi for dem. Efter 12 måneder er du den primære person på test og opsætning af webshop-integrationer, idet du varetager omkring 80% af opsætningerne. 

Integreret del af Amero-kulturen

Bringer din faglighed og personlighed i spil i teamet og bliver en integreret del af vores kultur, hvor du bidrager til, at vi som ét team lykkes. Du er proaktiv, sætter en ære i at forstå komplekse løsninger, og går du i stå, tager du fat på dit team for at kunne komme videre med dit projekt. Når du kommunikerer, skaber du engagement og forståelse ved at inddrage ”hvorfor”, som er en vigtig del af kulturen i Amero.

Når vi ser længere frem…
…så ønsker vi at fortsætte væksten, som kommer af et strategisk fokus på at blive endnu bedre til det, vi er gode til: At levere simple og brugervenlige POS-løsninger. Derfor udvikler vi videre på vores nuværende løsninger, hvilket gør, at udvikling af spændende og forretningskritisk software får en større og større andel i dit job, så det om 2 år fylder 90% af dit job. 

Du bliver derfor en haj inden for en tech-stack, der vil gøre dig til et stort aktiv for enhver virksomhed. Vi ønsker, at din fremtid på den lange bane også skal være i Amero, og er du i stand til at gribe de muligheder, der løbende opstår i en vækstvirksomhed, vil din læringskurve fortsætte opad. 

Vi forestiller os, at du:
Enten er nyuddannet, er autodidakt udvikler eller du har efter endt uddannelse skabt gode resultater i et par år som udvikler. Du har formentlig haft berøring med PHP samt Javascript eller MySQL, og du ønsker at blive blandt de bedste inden for de teknologier. Du sætter en ære i at levere høj kvalitet, og du prioriterer vigtigheden af en god og simpel kodestruktur.

Det vigtigste er, at du ikke kan vente med at bygge verdensklasse software, og at du gerne vil bruge dine evner og dygtiggøre dig inden for softwareudvikling, og så kender du til det afgørende i, at det er som ét team, at vi lykkes. 

Din kommende, karrieredefinerende arbejdsplads
Amero har siden 2011 leveret simple og brugervenlige kassesystemer til en bred vifte af brancher i Danmark. Vores kunder spænder fra den nyopstartede tøjbutik til de helt store kæder, offentlige institutioner samt museer og attraktioner. Vi er i dag 20 ansatte inkl. praktikanter, hvoraf 5 er i vores udviklingsteam. 

Vi er en virksomhed, hvor vi sætter trivsel og arbejdsglæde højt, og derfor har vi løbende fokus på at skabe gode rammer for den enkeltes arbejde. Læs her, hvad én af vores udviklere fortæller om at arbejde i Amero. Og så har vi selvfølgelig alt det, som de fleste andre også har med god frokostordning, pension, sundhedsordning, kaffe og morgenmad. 

Er du klar til at accelerere din læringskurve i udviklingen af forretningskritisk software?
Så glæder vi os meget til at modtage en ansøgning, hvori du kort beskriver, hvorfor du er motiveret for netop denne karrieremulighed. 

Du kan søge stillingen nederst på siden her.

Stillingen er i Aarhus. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Head of HR & Marketing, Sebastian Kastrup, på +45 69 13 79 43. Deadline for ansøgningsfristen er hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.