Kassesystem til autobranchen

Søger du et kassesystem til dit autoværksted, så kan Amero hjælpe dig. Vi ved, at autobranchen kan have nogle helt særlige krav og ønsker sammenlignet med regulære detailbutikker.

kassesystem til autoværkstederHardware som tåler beskidte fingre

Hos Amero ved vi at kassesystemerne hos autoværkstederne nogle gange udsættes for beskidte fingre eller endda olie. Derfor benytter vi som standard heller ikke samme touchskærm, som vi bruger i de almene detailbutikker. Vi kan eksempelvis tilbyde en robust skærm, som tilmed tåler vand og derfor også nemt tåler at blive rengjort grundet skærmens IP64 beskyttelse.

Hvad med kundens egen hardware?

Ofte oplever vi også at værksteder allerede selv har en computer, som de bruger til at styre forskellige andre programmer. Dette er helle ikke noget problem. Vi kan ofte nemt installere en kasseapplikation på samme computer, så I kan køre jeres øvrige programmer sideløbende med vores kasse. Skal der tilkobles en bonprinter og pengeskuffe så klarer vi også nemt det. Kasseprogrammet er udviklet til touchbrug, men kan nemlig også nemt betjenes via en mus.

Kassesystem forbundet med e-conomic og FTZ+

Flere af vores kunder med AutoMester værksteder har en systemløsning, hvor de er koblet op med FTZ+ og e-conomic. Kassesystemet kan med vores e-conomic integration ligeledes nemt kobles sammen med denne løsning. Med FTZ+ løsningen får du kundekartotek, bilkartotek, tidsregistrering, varekartotek og meget mere. Systemet integreres med e-conomic regnskabsprogrammet så de administrative opgaver lettes. Amero trækker alle oplysninger til kassen direkte fra e-conomic. På kassen kan kunderne derfor betale deres faktura, foretage kreditkøb eller kontantkøb af småting uden at bruge tid på at oprette en faktura i e-conomic. Du kan læse mere om FTZ+ her. Amero leverer kassesystemet, som kobles op til din e-conomic konto.

Det handler ofte om for værkstederne at lette betalingerne af småkøb, samt lette bogholderens arbejde ved at registrere betalingerne korrekt på kunderne uden brug af manuelle papirsedler, som glemmes eller forsvinder fra tid til anden.

Integreret dankortterminal

Vores kassesystem understøtter integrerede dankortterminaler, så du ikke skal taste beløbet flere steder. Derved undgås eventuelle tastefejl og det går samtidig lidt hurtigere med ekspeditionen. Med en integreret dankortterminal kan terminalen også aflæse om kortet er en dankort, visa, mastercard eller noget helt fjerde. Er systemet integreret til e-conomic, så kan betalingsterminalen derfor splitte betalinger op på forskellige konti, som letter din bogholders arbejde. Ønsker du at tillægge kunden gebyret for betaling med udenlandske kort, så kan terminalen også klare det for dig.

Varesøgning, quickvarer, og scanning af stregkoder

Vi understøtter mange former for salg af varer og ydelser. Kassen opbygges som oftest med en række quickvarer og varegrupper, så man lynhurtigt kan finde de mest solgte varer. Varer med stregkoder scannes ligeledes hurtigt ind. Herudover kan du finde alle varer i hele systemet via kassens søgefunktion.

Få et uforpligtende tilbud på et kassesystem

Tag en snak med Amero om dine krav og behov og få et uforpligtende tilbud med en konkret pris

Udfyld formularen og bliv kontaktet eller ring direkte på 77 34 34 80

Din besked blev ikke afsendt

Din besked er blevet sendt

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt som muligt — typisk indenfor én hverdag.

Ved hastesager, ring venligst på 77 34 34 80.